---
title: "Performing Landscapes – unikke oplevelsesværker i Egedal"
description: "I dagene 21.-23. august er Egedal Kommune, sammen med Københavns Internationale Teater, værter for performance-festivalen Performing Landscapes Egedal, som vil blive afholdt i stationsområdet og den grønne fletning i Egedal By."
date: "2025-08-12"
created: "2025-08-05"
tags:
  - "Performing Landscapes"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Performing Landscapes – unikke oplevelsesværker i Egedal](https://egedalkommune.dk/nyheder/performing-landscapes-unikke-oplevelsesvaerker-i-egedal)

# Performing Landscapes – unikke oplevelsesværker i Egedal

I dagene 21.-23. august er Egedal Kommune, sammen med Københavns Internationale Teater, værter for performance-festivalen Performing Landscapes Egedal, som vil blive afholdt i stationsområdet og den grønne fletning i Egedal By. Torsdag den 21. og lørdag den 23. august har alle borgere i Egedal mulighed for at opleve og tage del i seks helt unikke værker.

## Læs mere om forestillingerne og book billet her

                            [Performing Landscapes Egedal august 2025](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/c2f4cd4f-1ff7-4a86-82c6-6ce6697f90e0)

## **Etnomadisk kunstnerfællesskab slår lejr i Egedal**

Under
temaet "Indsigt og Udsyn" vil borgerne kunne opleve det intensive
festivalformat Performing Landscapes, hvor seks kunstnere præsenterer nyskabte
miniværker i Egedals unikke landskaber – ved Egedals grønne fletning og
Landskabsbyen.

Her
kan du opleve performanceværker, du selv deltager i. I samarbejde med Københavns
Internationale Teater har Egedal Kommune inviteret seks kunstnere, hvis værker
inkluderer en kollektiv musikalsk danseforestilling, en totalinstallation om at
hvile sig, et arkæologisk laboratorium, hvor deltagerne samler materialer ind
til et kollektivt værk, samt tre meget forskellige lyd-, sanse- og
performancevandringer.

Værkerne
er skabt til landskabet i Egedal By og inviterer til at sanse, vandre, hvile,
forbinde, ræsonnere og skabe fællesskaber med afsæt i kunst og natur og at
forholde sig til vores omgivelser og klima gennem kunsten.

## **Kunstnerisk proces på naturens præmisser**

Performing
Landscapes har rødder i en kunstnerisk praksis, hvor naturen er med på egne
præmisser. Værkerne søger at skabe forandring i en tid præget af økologisk
sammenbrud. Gennem
værkerne kan man være til stede i verden på andre måder og opleve, hvordan
kunsten kan åbne for nye oplevelser og perspektiver.

Programmet er for alle, der interesserer sig for kunst, natur og klima og samfund
og er målrettet voksne og publikum ned til 12 år.

Forestillingerne den 22. august er for skoleklasser, enkelte forestillinger den 21. august er for udvalgte borgergrupper. Programmet nedenfor den 21. og 23. august er åbent for alle.

## Program torsdag den 21. august

### [KL. 13: Rune Fjord: Arkiv for skønhed & forfald](https://www.metropolis.dk/rune-fjord-arkiv-for-skoenhed-forfald/ "KL. 13: Rune Fjord: Arkiv for skønhed &amp; forfald")

Arkiv for Skønhed og Forfald er et rejsende laboratorium, der tager form efter landskab og mennesker. Sammen forvandler vi duftende naturmaterialer til store, beviklede bundter, der samles til et skulpturelt værk. Et fælles værk, der bliver til på stedet, og i en ceremoni giver vi det tilbage til naturen og landskabet, hvor materialerne kommer fra.

### [Kl. 13.45 og 14.30: Seidlers Sensorium ved Marika Seidler: Droj jord](https://www.metropolis.dk/seidlers-sensorium-marika-seidler-droj-jord/ "Kl. 13, 13.45 og 14.30: Seidlers Sensorium ved Marika Seidler: Droj jord")

Droj jord er en sanselig, publikumsinddragende performance-vandring, for voksne og børn ned til 12 år. Med interaktiv historiefortælling guides vi gennem jordens geologiske lag, forbi rødder og svampes symbiotiske liv, ind til jordens inderste kerne.
Skabt af Seidler, som tidligere har lavet Voks Skov og Å Vil Liv for Egedals skoleklasser.

### [Kl. 17: Sarah Lee Armstrong: Ceremony of Collapse](https://www.metropolis.dk/sarah-lee-armstrong-ceremony-of-collapse/ "Kl. 17: Sarah Lee Armstrong: Ceremony of Collapse")

Tag del i en musikalsk performanceworkshop under temaet samskabelse af mulige fremtider. Deltag i meditative og enkle koreografier og folkedans-inspireret cirkeldans. Ceremony of Collapse er et forsøg på at falde ind i “intetheden”, hvor vi alle er lige, og tage en pause fra hverdagens hamsterhjul med heltedyrkelse og forbrugsoverflod.

### [Kl. 18: Astrid Randrup: Rust](https://www.metropolis.dk/astrid-randrup-rust/ "Kl. 15: Astrid Randrup: Rust")

Sammen undersøger vi rust som en levende tilstedeværelse – ikke blot som tegn på forfald, men som en aktiv proces, en bevægelse gennem tid og materialitet. I denne lydperformance hører vi sammen lyden af rust og skaber en kollektiv handling, hvor vi ikke blot betragter, men engagerer os med rust – et materiale, der forbinder os til både det, vi bygger, og det, vi lader forgå.

### [Kl. 18.30: Daily Fiction/Tora Balslev: Dancing Matter](https://www.metropolis.dk/daily-fiction-tora-balslev-dancing-matter/ "Kl. 15: Daily Fiction/Tora Balslev: Dancing Matter")

En sensorisk og performativ vandring, hvor du selv er aktiv undervejs. Her får du chancen for at komme i nærkontakt med vores huse og vejes natur. Du følger en guide som del af en gruppe, mens komponerede lydlandskaber, viden og opgaver åbner fladerne op. Du oplever et skulpturelt danse-tableau og får til slut mulighed for selv at gå kropsligt i dialog med stoffet.

### [Kl. 15-18.30: hello!earth: You May Rest](https://www.metropolis.dk/you-may-rest/ "Kl. 13-18: HELLO!EARTH: You May Rest")

Pop-up installationen You May Rest er en invitation til at deltage i en kollektiv manifestation; et åbent hvilerum, hvor vi tager en pause fra forbrug og produktion og giver plads til lytning, heling og afslapning. En kollektiv manifestation af hvilens berettigelse i et system, der udmatter vores planet, sociale netværk, økonomi, kroppe og sind.
Denne installation er åben for alle og kræver ikke billet.

Alle forestillinger er gratis, men kræver billetbooking (på nær installationen You May Rest, som er åben for alle).

## **Programlørdag den 23. august**

### [KL. 13: Rune Fjord: Arkiv for skønhed & forfald](https://www.metropolis.dk/rune-fjord-arkiv-for-skoenhed-forfald/ "KL. 13: Rune Fjord: Arkiv for skønhed &amp; forfald")

Arkiv
for Skønhed og Forfald er et rejsende laboratorium, der tager form efter
landskab og mennesker. Sammen forvandler vi duftende naturmaterialer til store,
beviklede bundter, der samles til et skulpturelt værk. Et fælles værk, der
bliver til på stedet, og i en ceremoni giver vi det tilbage til naturen og
landskabet, hvor materialerne kommer fra.

### [Kl. 13: Astrid Randrup: Rust](https://www.metropolis.dk/astrid-randrup-rust/ "Kl. 15: Astrid Randrup: Rust")

Sammen
undersøger vi rust som en levende tilstedeværelse – ikke blot som tegn på
forfald, men som en aktiv proces, en bevægelse gennem tid og materialitet. I
denne lydperformance hører vi sammen lyden af rust og skaber en kollektiv
handling, hvor vi ikke blot betragter, men engagerer os med rust – et
materiale, der forbinder os til både det, vi bygger, og det, vi lader forgå.

### [Kl. 15, 15.45 og 16.30: Seidlers Sensorium ved Marika Seidler: Droj jord](https://www.metropolis.dk/seidlers-sensorium-marika-seidler-droj-jord/ "Kl. 13, 13.45 og 14.30: Seidlers Sensorium ved Marika Seidler: Droj jord")

Droj jord er en sanselig, publikumsinddragende performance-vandring, for voksne og børn ned til 12 år. Med interaktiv historiefortælling guides vi gennem jordens geologiske lag, forbi rødder og svampes symbiotiske liv, ind til jordens inderste kerne.
Skabt af Seidler, som tidligere har lavet Voks Skov og Å Vil Liv for Egedals skoleklasser.

### [Kl. 15: Daily Fiction/Tora Balslev: Dancing Matter](https://www.metropolis.dk/daily-fiction-tora-balslev-dancing-matter/ "Kl. 15: Daily Fiction/Tora Balslev: Dancing Matter")

En
sensorisk og performativ vandring, hvor du selv er aktiv undervejs. Her får du
chancen for at komme i nærkontakt med vores huse og vejes natur. Du følger en
guide som del af en gruppe, mens komponerede lydlandskaber, viden og opgaver
åbner fladerne op. Du oplever et skulpturelt danse-tableau og får til slut
mulighed for selv at gå kropsligt i dialog med stoffet.

### [Kl. 17: Sarah Lee Armstrong: Ceremony of Collapse](https://www.metropolis.dk/sarah-lee-armstrong-ceremony-of-collapse/ "Kl. 17: Sarah Lee Armstrong: Ceremony of Collapse")

Tag
del i en musikalsk performanceworkshop under temaet samskabelse af mulige
fremtider. Deltag i meditative og enkle koreografier og folkedans-inspireret
cirkeldans. Ceremony of Collapse er et forsøg på at falde ind i “intetheden”,
hvor vi alle er lige, og tage en pause fra hverdagens hamsterhjul med
heltedyrkelse og forbrugsoverflod.

### [Kl. 13.30-17.30: hello!earth: You May Rest](https://www.metropolis.dk/you-may-rest/ "Kl. 13-18: HELLO!EARTH: You May Rest")

Pop-up
installationen You May Rest er en invitation til at deltage i en kollektiv
manifestation; et åbent hvilerum, hvor vi tager en pause fra forbrug og
produktion og giver plads til lytning, heling og afslapning. En kollektiv
manifestation af hvilens berettigelse i et system, der udmatter vores
planet, sociale netværk, økonomi, kroppe og sind.

Denne installation er åben for alle og kræver ikke billet.

Alle
forestillinger er gratis, men kræver billetbooking (på nær installationen You
May Rest, som er åben for alle).

## Praktisk information

- Forestillingerne
     foregår i Egedals Grønne Fletning og Landskabsby
- Mødested:
     Borgertorvet på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.
- Forestillingerne
     foregår udenfor, så klæd dig på efter vejret.
- Der vil være en
     guide, der følger dig hen til startstedet og tilbage til rådhuset igen.
- Kom senest 15
     minutter før forestillingens start. Vi går til tiden.
- Alle
     forestillinger er Egedal-specifikke.
- Installationen
     ”You May Rest” af hello!earth foregår på Borgertorvet indendøre og kan
     opleves af alle (kræver ikke billet).
- Alle
     forestillinger er gratis, men kræver billet – find links til billetter
     ovenfor.

 ****

 ****

## Del af et landsdækkende kunstprojekt

Performing
Landscapes Egedal er en del af et større, landsdækkende kunstprojekt i 11
kommuner i august og september 2025, der undersøger, hvordan vi kan leve og
skabe mere bæredygtigt og i ligeværdigt samspil og samhørighed med vores
omgivelser.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Metropolis under Københavns
Internationale Teater og Egedal Kommune og er støttet af Statens Kunstfond.

[Læs mere om Performing Landscapes Egedal her.](https://www.metropolis.dk/performing-landscapes-egedal/ "Læs mere om Performing Landscapes Egedal her.")

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
