Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Open call: Markante kunstprojekter efterlyses

Open call: Markante kunstprojekter efterlyses

Egedal Kommune har afsat 545.000 kr. til markant kunst og inviterer nu kunstnere til at byde ind med nye kunstprojekter, der kan sætte Egedal på kunstens landkort og skabe hverdag og fællesskab i bevægelse

Kunstnere og kunstneriske erhvervsdrivende inviteres til at præsentere kunstprojekter for Egedal Kommunes Kunstråd, der kan sætte Egedal på kunst-landkortet. Kunsten skal binde kommunen sammen, skabe identitet og invitere til vandring, cykling og ophold i vores natur- og byarealer.

Dette kan eksempelvis være via et fyrtårn eller landmark i stor skala, en række markører på tværs af kommunen i landskabet eller på bynære steder, værker i landskabet eller langs stier, som motiverer til bevægelse og naturoplevelser eller værker, der byder velkommen til kommunen, for eksempel ved indgange til Egedal eller andre markante steder i by/landskabet såsom rundkørsler.
- Vi ønsker kunst, der binder vores kommune sammen og som understøtter vores vision om ”hverdag og fællesskab i bevægelse”. Egedals Kunststrategi baner vejen for levende, dynamiske og sprudlende miljøer skabt af originale og skæve værker og projekter, der kan sætte Egedal på det kulturelle landkort. Nu kalder vi på kunst, der bla. inviterer til bevægelse eller som overrasker os i landskabet eller i byen. Jeg er meget spændt på at se hvad der kommer ind, for sidst var niveauet højt, fortæller Karsten Søndergaard der som borgmester er formand i Kunstrådet.

8 kunstprojekter realiseres

I foråret udsendte Kunstrådet et Open Call og fik 17 spændende ideer, hvoraf otte udvalgte lokale kunstnere fik støtte af Kunstrådet. Nu er værkerne i gang med at blive realiseret: Inden jul opstilles to træskulpturer ved to af kommunens biblioteker, til vinter opføres et gavlmaleri i Smørum og til foråret tre landartværker i skovene nord for Ganløse.

Virkeliggørelse af Kunststrategien

I bedømmelsen lægger Kunstrådet blandt andet vægt på, at kunstnerne har indsendt en fyldestgørende projektbeskrivelse og formål, der udstråler kvalitet og realisme og relaterer sig mindst ét af kunststrategiens temaer, at projektet er stedsspecifikt, og der er foreslået en konkret placering og at projektets er økonomisk skalerbart. Se kommunens ny kunststrategi.

Hvad gør du nu?

Send inden 11. november en kort præsentation af dit projekt/ din værkidé, dets formål, funktion, kunstneriske udtryk og materialevalg samt placering og økonomi til kunstrådet. Kunstrådet anbefaler blandt de indkomne forslag primo december og Byrådet vælger blandt indkomne forslag den 16. december 2020. 

Fakta:
Kunstrådet blev oprettet af Byrådet i 2013 og køber kunst via kunstpuljen: Når Egedal Kommune sælger grunde og ejendomme overføres 2% af salgsindtægterne til en kunstpulje. Kunstrådet består af tre politikere og tre borgere.
Har du spørgsmål, så skriv til Kultur- og Fritidskonsulent Catja Thystrup på catja.thystrup@egekom.dk eller ring på 7259 7601.

Kontakt

Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Telefonisk træffetid

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier