---
title: "Nyt system til adgang til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation"
description: "Fra den 1. januar 2025 indføres et nyt system for adgang til Stenløse genbrugsstation uden for den bemandede åbningstid. Fremover vil både private borgere og virksomheder skulle tilmelde sig det nye system for udvidet åbningstid, der baserer sig på nummer"
date: "2025-01-14"
created: "2024-12-28"
tags:
  - "genbrugsstation"
  - "døgnåben"
  - "adgang"
  - "system"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Nyt system til adgang til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation](https://egedalkommune.dk/nyheder/nyt-system-til-adgang-til-doegnaabent-paa-stenloese-genbrugsstation)

# Nyt system til adgang til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation

Fra den 1. januar 2025 træder et nyt system i kraft for adgang til Stenløse Genbrugsstation uden for den bemandede åbningstid. Det nye system fra OptiData A/S benytter nummerpladegenkendelse for at gøre adgangen enkel og effektiv for både private borgere og erhvervsdrivende.

## Tilmelding til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation

                            [Adgang til døgnåbent på Stenløse Genbrugsstation](https://vestfor.dk/privat/genbrugsstationer?canvas=/privat/genbrugsstationer/udvidet-aabningstid-for-private)

Ændringen betyder, at man fremover skal tilmelde sig for at få adgang uden for normal åbningstid på Stenløse Genbrugsstation i stedet for at skulle foretage et telefonopkald hver gang for at komme ind.

## **Sådan tilmelder man sig**

Tilmelding foregår via Vestforbrændings kundeportal: [Udvidet åbningstid | Vestforbrænding](https://vestfor.dk/privat/genbrugsstationer?canvas=/privat/genbrugsstationer/udvidet-aabningstid-for-private), hvor man logger ind med MitID.

- Private borgere skal registrere deres navn, telefonnummer og e-mail samt tilknytte deres køretøjer.
- Erhvervsdrivende skal derudover oplyse deres CVR-nummer og vælge en faktureringsløsning.

Når tilmeldingen er gennemført, får borgeren og den erhvervsdrivende automatisk adgang til alle seks genbrugsstationer med udvidet åbningstid.

## **Orientering til tidligere brugere**

Borgere og erhvervsdrivende, der tidligere har været tilmeldt den gamle ordning, bliver orienteret via mail med information om overgangen til det nye system og en vejledning i, hvordan man kan tilmelde sig fremover.

## Ofte stillede spørgsmål om det nye system

- Hvordan skal jeg registrere mig, hvis min bil har papegøjeplader?
Det fremgik tidligere af nyheden, at biler med en papegøjenummerplade kun kunne registreres som erhverv. Desværre viser det sig, at
vi har fået forkert information i første omgang. Det beklager vi, og det er
rettet i nyheden nu. **Man kan altså godt tilmelde sin bil på papegøjeplader** **,**  **hvis** den er indregistreret til privat brug. Så tilmelder du den som privatbil,
og der kræves ikke noget CVR-nummer.

Vi beklager forvirringen.
- Hvad gør jeg, hvis udgangsporten ikke vil åbne, eller der opstår andre nødsituationer?
Oplever du problemer med adgangsportene kan du benytte et vagttelefonnummer, som er tilgængeligt på genbrugsstationen.
- Hvordan får mindre køretøjer uden nummerplade adgang til ubemandet adgang?
Det er desværre ikke længere muligt at cykler og andre mindre køretøjer uden nummerplade kan få adgang til ubemandet adgang på Stenløse Genbrugsstation. Vestforbrænding er ved at undersøge muligheden for at mindre køretøjer igen kan få adgang til ubemandet døgnåbning.

## Regler og vilkår for det nye system

Efter overgangen til det nye system
gælder følgende regler og vilkår:

- Tilmeldingen skal fornyes årligt. Brugerne modtager en
     påmindelse via sms, når det er tid.
- Private kan tilmelde flere køretøjer, inkl. køretøjer
     med specialdesignede nummerplader.
- Det er ikke muligt for private at tilmelde køretøjer på
     gule plader.
- Regler for færden på genbrugsstationerne under udvidet
     åbningstid forbliver uændrede.

## Kontakt

### Affald

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

affald@egekom.dk

### Ring til os

[7259 7664](tel:7259%207664)

### Bemærk

                            Opkald besvares af Vestforbrænding
