---
title: "Nyt stort skridt på vej mod Multiarena"
description: "Multiarenaen på Ølstykke Idrætsområde nu er klar til at blive sendt i udbud. Dermed er multiarenaen, som blev vedtaget i sidste års budget, et stort skridt tættere på opførelse."
date: "2025-09-01"
created: "2025-09-01"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Nyt stort skridt på vej mod Multiarena](https://egedalkommune.dk/nyheder/nyt-stort-skridt-paa-vej-mod-multiarena)

# Nyt stort skridt på vej mod Multiarena

Multiarenaen på Ølstykke Idrætsområde nu er klar til at blive sendt i udbud. Dermed er multiarenaen, som blev vedtaget i sidste års budget, et stort skridt tættere på opførelse.

Egedal Kommune har modtaget en donation på 50 mio. kr. fra
private bidragsydere til opførelsen af multiarenaen. Pengene udbetales dels som
et enkeltbeløb til opførelsen og dels som løbende leje på markedsvilkår i en
10-årig periode for HØJ Elites brug af multiarenaen.

På et ekstraordinært møde fredag godkendte byrådet en
erhvervslejeaftale for multiarenaen samt en aftale om, at de private
bidragsydere stiller økonomisk sikkerhed for bidraget. Aftalen giver Egedal Kommune
sikkerhed for økonomien i projektet og klare vilkår for samarbejdet om den nye
multiarena.

Forud for udbuddet og aftalerne ligger knapt et års
forberedelse med planlægning af placering, indretning af hallen og den
nødvendige afklaring af det økonomiske grundlag. Den samlede pris bliver ca.
110 mio. kr., som dækker bygning af arenaen samt etablering af parkering og
adgangsveje m.v. I budgettet er der også afsat midler til etablering af nye
fodboldbaner til erstatning for de baner, der inddrages til hallen.

Hallen forventes at blive placeret i den nordlige ende af
idrætsområdet mod Frederikssundsvej. Der planlægges adgang til området fra
rundkørslen ved Udlejrevej/Frederikssundsvej.

## Drøftelser i følgegruppe

Indretningen
og brugen af multiarenaen er blevet drøftet i en følgegruppe med et meget bredt
udsnit af de foreninger, som også bruger Ølstykke Idrætsområde, bl.a. Ølstykke Fodbold
Club, Ølstykke Gymnastikforening og Egedal Basket. Det sikrer, at der tages
hensyn til alle sportsgrene og brugere.

Hallen får et egentligt håndboldgulv, der er egnet til
tv-transmission. Efter behov kan der lægges mobilgulv oven på. Det meste af
håndboldtræningen samles i den nye hal, og andre aktiviteter samles i Hal 2 for
at sikre den bedste udnyttelse af de samlede faciliteter.

Det er ikke et færdigt projekt, der sendes i udbud, men en
række krav og ønsker til funktioner og indretning af multiarenaen, som Egedal
Kommune beder tilbudsgiveren komme med løsningsforslag til, herunder udformning
af hal, cafeteria, motionsrum, øvrige faciliteter og sammenhæng med de øvrige
haller i området.

Projektet udbydes med en beløbsgrænse, som tilbud fra
entreprenører skal holdes under. Det giver entreprenøren friere rammer, og giver
den bedste mulighed for at få de ønskede funktioner og faciliteter med i
byggeriet. Udbudsformen sikrer, at tilbuddene ikke bliver dyrere end det
afsatte budget.

Næste skridt i processen er at udvælge en entreprenør efter
udbuddet. Egedal Kommune forventer at indgå kontrakt om opførelsen i foråret
2026. Det er forventningen, at multiarenaen kan være klar til indvielse i marts
2028.

![Bidragsyderne - fra venstre borgmester Vicky Holst Rasmussen, Helle Rasmussen, Helene Rasmussen og Jan Rasmussen.](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/367e9116-916b-4137-5059-08dde7008690?width=800)

*Bidragsyderne  - fra venstre borgmester Vicky Holst Rasmussen, HelleRasmussen, Helene Rasmussen og Jan Rasmussen.*

**Formand for HØJ Elite, Helle Rasmussen, siger:**

*”Med den kommende multiarena får vi denødvendige rammer for at kunne tilbyde fantastiske publikumsoplevelser medtophåndbold i Ølstykke. Det er helt afgørende for os. Samtidig giver en multiarenamange andre muligheder for idrætten og kulturlivet i Egedal Kommune, ikke kunfor håndbolden. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med Egedal Kommuneom planlægning af multiarenaen frem til nu.”*

**Borgmester i Egedal Kommune, Vicky Holst Rasmussen (S), siger:**

*”Vi har grebet en fantastisk mulighed for atbygge en ny multiarena og få mere plads til idræt. Det kunne vi ikke have gjortuden en stor, privat donation, som vi er meget taknemmelige for. Jeg er stoltaf det konstruktive samarbejde mellem byrådet og ildsjælene i HØJ om enmultiarena til gavn for lokalsamfundet og fællesskab.”*

**Formand for Kultur-, Fritids-, og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, Charlotte Haagendrup (M), siger:**

*”Jeg er så glad for, at flere – bl.a. børn,unge og ældre – med en ny multiarena får mulighed for at dyrke sport og være endel af foreningslivets fællesskab. Donationen har været en afgørende faktorfor, at det kan lade sig gøre. Multiarenaen vil styrke idrætscenteret i Ølstykkesom lokalt samlingspunkt med fællesskab og aktivitet.”*

**Formand for Plan- og Byudviklingsudvalget i Egedal Kommune, Ulrik John Nielsen (L), siger:**

*”En multiarena i Ølstykke er et tiltrængt løft tilsportsfaciliteterne i hele Egedal og kommer alle til gode. Multiarenaen viser,hvor meget et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, civilsamfund og kommune kanflytte. Jeg ser frem til det videre arbejde med planerne for området isamarbejde med foreningerne.”*

**Byrådsmedlem i Egedal Kommune, Karsten Søndergaard (V), del af forligskredsen bag budgettet,** **siger:**

*”Med en ny multiarena giver vi idrætsforeningernede bedste muligheder for at blomstre til gavn for både bredde og elite.Multiarenaen styrker også vilkårene for de frivillige, som løfter en kæmpeopgave i civilsamfundet til glæde for alle borgere.* *MedMultiarenaen får vi også mulighed for at holde større arrangementer, f.eks.koncerter.”*

**Byrådsmedlem i Egedal Kommune, Birgitte Neergaard-Kofod (K), som stemte for aftalen, siger:**

*”Vi glæder os over, at vi med en nye multiarenaøger halkapaciteten i Egedal betydeligt. Det vil skabe endnu bedre vilkår og rammerfor idræts- og kulturlivet i Egedal og de frivillige foreninger. Jeg er gladfor, at der er lavet en solid og tryg aftale om økonomien bag hallen og glædermig over den generøse donation.”*
