Nye bump på vej på Stenløsevej
Efter ønske fra borgerne i Slagslunde om bedre trafiksikkerhed på Stenløsevej har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget besluttet, at der skal anlægges bump på Stenløsevej. Det vil påvirke trafikken i 3 dage her i november, og alle opfordres til at finde alternative ruter i denne periode.
Vi går derfor nu i gang med at forbedre trafiksikkerheden på Stenløsevej ved Tværstræde. Der kommer et nyt bump syd for Tværstræde, og det gamle bump nord for Tværstræde bliver skiftet ud. Den anbefalede hastighed forbliver 30 km/t, som I er vant til.
Arbejdet starter den 23. november og fortsætter den 24. og 27. november. I disse dage, fra kl. 9 til 15, vil Stenløsevej være lukket for gennemkørsel. Vi ved, det er upraktisk, men det er den sikreste løsning, da vejen er for smal til at holde åben under arbejdet. En længere omvejskørsel via Ganløse vil desværre være nødvendigt for nogle af jer i denne periode. Også buslinje 334 kører en anden vej, men I kan finde mere information om dette på www.dinoffentligetransport.dk.
Tak for jeres tålmodighed og forståelse, mens vi arbejder på at gøre vores vej sikrere for alle.
Kontakt
Klima, natur og miljø
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke
Skriv til os
Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.