---
title: "Ny cykelsti skal gøre skolevejen mere tryg for børn og cyklister i Egedal"
description: "Ny cykelsti skal gøre skolevejen mellem Stenløse og Slagslunde tryggere for både børn og voksne. Med støtte fra staten kan Egedal nu komme tættere på at realisere en sikker cykelrute – hvis byrådet afsætter de sidste penge."
date: "2025-07-02"
created: "2025-07-02"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Ny cykelsti skal gøre skolevejen mere tryg for børn og cyklister i Egedal](https://egedalkommune.dk/nyheder/ny-cykelsti-skal-goere-skolevejen-mere-tryg-for-boern-og-cyklister-i-egedal)

# Ny cykelsti skal gøre skolevejen mere tryg for børn og cyklister i Egedal

Ny cykelsti skal gøre skolevejen mellem Stenløse og Slagslunde tryggere for både børn og voksne. Med støtte fra staten kan Egedal Kommune nu komme tættere på at realisere en sikker cykelrute.

Det bliver forhåbentlig snart både tryggere og nemmere at være cyklist i Egedal. Kommunen har netop fået tilsagn om 9,5 millioner kroner fra Transportministeriet til en ny cykelsti langs Stenlillevej mellem Stenløse og Slagslunde.

For mange familier og skolebørn betyder det udsigt til en mere sikker vej at cykle på, da strækningen i dag er kendt som en farlig skolevej.

Inden arbejdet kan gå i gang, skal Egedal Kommune selv finde et tilsvarende beløb, så projektet kan finansieres. Det bliver besluttet, når byrådet forhandler budget for 2026.

Cykelstien er en del af en større, landsdækkende indsats for at gøre det nemmere og mere sikkert at cykle. I alt er der fordelt 682,4 millioner kroner til 71 nye cykelstier rundt om i Danmark.

## Kontakt

### Trafik og veje

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

vejmyndighed@egekom.dk

### Ring til os

[Tlf.: 7259 7234](tel:Tlf.:%207259%207234)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)
