---
title: "Mulighed for tilbagebetaling - ændring af praksis"
description: "Egedal Kommune har ændret praksis efter fejl i opkrævning af betaling efter beboeres dødsdato. Bobestyrere og arvinger kan nu søge om tilbagebetaling."
date: "2026-04-15"
created: "2026-04-15"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Mulighed for tilbagebetaling - ændring af praksis](https://egedalkommune.dk/nyheder/mulighed-for-tilbagebetaling-aendring-af-praksis)

# Mulighed for tilbagebetaling - ændring af praksis

Egedal Kommune har ændret praksis efter fejl i opkrævning af betaling efter beboeres dødsdato. Bobestyrere og arvinger kan nu søge om tilbagebetaling.

Egedal Kommune har desværre konstateret, at kommunen har haft en forkert praksis i opkrævningen af betaling for døgnforplejning og leje af sengelinned på plejecentrene Damgårdsparken, Egeparken, Hyrdevænget, Porsebakken.

Den forkerte praksis betyder, at der i nogle tilfælde er blevet opkrævet betaling i op til fem dage efter en beboers dødsdato.

Praksis er ændret med virkning fra 1. marts 2026, og fremover vil der ikke blive opkrævet betaling efter dødsdatoen.

## **Hvem kan få penge tilbage?**

Du kan søge om tilbagebetaling, hvis du er:

- bobestyrer for en borger, der er afgået ved døden mellem 1. marts 2023 og 1. marts 2026, mens vedkommende boede på et plejecenter i Egedal Kommune
- arving, hvis der ikke er udpeget en bobestyrer.

Boet vil herefter få tilbagebetalt et beløb svarende til opkrævning for op til 5 dages døgnforplejning og leje af sengelinned.

## **Sådan gør du**

Kontakt Sundhed og Omsorg i Egedal Kommune **senest den 30. september 2026**:

- Telefon: 7259 6000
- [Skriv til os via digital post](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/ "Skriv til os via digital post")

## Kontakt

### Sundhed og omsorg

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/)
