Skip til hoved indholdet

Millionbeløb fordelt til foreninger i Egedal. Pulje er nu åben for 2025.

Onsdag aften fordelte Byrådet i Egedal Kommune 3 mio. kr. til nye anlæg på kultur- og fritidsområdet. 10 projekter fik midler fra puljen. Det største beløb på 800.000 kr. gik til et nyt køkken under Sandbjerghallen. Der er åbent for ansøgninger til puljen for 2025.

Søg anlægsmidler til kultur- og fritidsfaciliteter - dialogmodellen - senest d. 1. februar 2025

Byrådet afsætter 3 mio. kr. årligt til kultur- og fritidsanlæg

Egedal Byråd har afsat 3 mio. kr. årligt i årene 2024-2027 til nye anlæg eller forbedringer af eksisterende kultur- og fritidsanlæg i Egedal Kommune, som foreningerne har mulighed for at ansøge om. Formålet med midlerne er at styrke fællesskaber og aktivitet og skabe plads til nye måder at dyrke motion eller at være kreativ på.

Borgmester i Egedal Kommune, Vicky Holst Rasmussen (S), glæder sig over, at midlerne er med til at gøre gavn for foreningerne.

Det er foreningerne, som kender behovene, bl.a. på vores idrætsanlæg. Derfor besluttede byrådet i 2023, at midler til området skal fordeles i dialog med foreningerne. Vi har lyttet til Folkeoplysningsudvalgets anbefalinger til fordeling. Det har været med til at give nogle gode beslutninger.

Vicky Holst Rasmussen, Borgmester

Støtte til skolekøkken, tennisbaner og LED lysanlæg

Ansøgningen om midler til etablering af et skolekøkken under Sandbjerghallen i Stenløse var fremsat af aftenskolerne og patientforeningerne. Blandt de største tilskud var også 600.000 kr. til renovering af tennisbanerne i Smørum Idrætscenter, som Egedal Idrætsfællesskab havde søgt på vegne af foreningerne.

Der blev også afsat 550.000 til et nyt LED lysanlæg i Ganløse. Det eksisterende anlæg er ustabilt og vedligeholdes for cirka 50.000 kr. om året. Forslaget var fremsat af administrationen.

Flere projekter realiseret i 2023

I 2023 fik 12 projekter midler, herunder en sauna i Ganløsehallen, et udekøkken til Multihytten i Stenløse, en bålhytte i Ganløse og et vandingsanlæg på softballbanen på Stenløse Idrætsanlæg.

Formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget, Charlotte Haagendrup (M), er meget tilfreds med, at foreningerne selv har stor indflydelse på fordelingen af midlerne.

I byrådet har vi haft fokus på at fordele midlerne til hele kommunen og til mange forskellige grupper af brugere. Vi har tildelt beløb fra 10.000 kr. til et bagtæppe til scenen på Veksø Kro til de 800.000 kr. til køkkenet. Hvis man ikke har fået midler til et projekt i år, kan jeg kun opfordre til, at man søger igen.

Charlotte Haagendrup, Formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget

Søg om midler til kultur- og fritidsprojekter inden 1. februar 2025

Foreningerne kan søge om midler til anlægsprojekter i 2025 senest 1. februar, hvor der igen er 3 mio. kr. til fordeling til kultur- og fritidslivet.

Søg anlægsmidler til kultur- og fritidsfaciliteter - dialogmodellen - senest d. 1. februar 2025

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier