---
title: "Midlertidig afspærring af parkeringsområde ved Stenløse Station"
description: "Fra den 8. til den 10. juli lægger vi ny asfalt på parkeringspladsen ved Stenløse Station. Det betyder, at det ikke er muligt at parkere der, mens arbejdet står på."
date: "2026-06-24"
created: "2026-06-24"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Midlertidig afspærring af parkeringsområde ved Stenløse Station](https://egedalkommune.dk/nyheder/midlertidig-afspaerring-af-parkeringsomraade-ved-stenloese-station)

# Midlertidig afspærring af parkeringsområde ved Stenløse Station

Fra den 8. til den 10. juli lægger vi ny asfalt på parkeringspladsen ved Stenløse Station. Det betyder, at det ikke er muligt at parkere der, mens arbejdet står på.

## Vi spærrer parkeringsområdet i tre dage

For at kunne udføre arbejdet spærrer vi parkeringsområdet langs stationsbygningen og syd for stationen fra tirsdag den 8. juli til og med torsdag den 10. juli.

Afspærringen omfatter parkeringspladsen på Stationspladsen langs og syd for stationsbygningen. Biler og cykler kan derfor ikke benytte det markerede område i perioden. Gående kan fortsat benytte fortovet langs stationsbygningen.

## Du kan fortsat komme til og fra stationen

Adgangen til Stenløse Station vil ikke blive påvirket. Bilister, busser, cyklister og gående kan fortsat komme til og fra stationen via Smedebakken, Ejner Thygesens Vej og gangstien fra Stationsvej. Fortovet langs stationsbygningen vil også være tilgængeligt.

Handicapadgang og adgangsforhold for gangbesværede vil ikke blive påvirket.

## Der bliver færre parkeringsmuligheder

Mens vi arbejder, kan du ikke benytte parkeringspladserne i området. Vi etablerer ikke midlertidige parkeringspladser. Det kan derfor være en god idé at komme i god tid for at finde alternativ parkering eller overveje at komme til stationen på en anden måde end i bil.

## Vi beklager generne

Vi beklager de gener, arbejdet kan give, og takker for forståelsen og tålmodigheden, mens vi lægger den nye asfalt.

På kortet nedenfor kan du se en markering af det afspærrede område.

![Kort over Stenløse Station, hvor det blåmarkerede område viser den del af parkeringspladsen langs og syd for stationsbygningen, som er midlertidigt afspærret. Fortovet langs stationsbygningen er fortsat åbent for gående.](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/bf6ba701-59c1-4e4c-0489-08ded17af1f8?width=800)
