---
title: "Medarbejderne bliver i Egedal Kommune – og trives bedre"
description: "Det går den rigtige vej i Egedal Kommune, når det gælder om at holde på dygtige medarbejdere. Det viser nye tal fra den årlige personalepolitiske redegørelse og den seneste arbejdsmiljøundersøgelse."
date: "2025-05-28"
created: "2025-05-28"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Medarbejderne bliver i Egedal Kommune – og trives bedre](https://egedalkommune.dk/nyheder/medarbejderne-bliver-i-egedal-kommune-og-trives-bedre)

# Medarbejderne bliver i Egedal Kommune – og trives bedre

Det går den rigtige vej i Egedal Kommune, når det gælder om at holde på dygtige medarbejdere. Flere vælger nemlig at blive i kommunen og trives i deres arbejde. Det viser nye tal fra den årlige personalepolitiske redegørelse og den seneste arbejdsmiljøundersøgelse.

## Fald i personaleomsætning og sygefravær

De seneste år har Egedal haft en lidt højere personaleomsætning end nabokommunerne, men det billede har ændret sig, og nu ligger Egedal på niveau med omegnskommunerne. Også sygefraværet er faldet og er nu lavere end i omegnskommunerne.

Kommunaldirektør Jonatan Schloss er formand for Hoved-MED, som er kommunens øverste samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg. Han er glad for udviklingen:

Jeg er rigtig glad for at vores personaleomsætning er faldet og nu ligger på et fornuftigt niveau. Faldet i sygefravær er også godt, men vi ligger stadig for højt, særligt på dagtilbuds- og ældreområdet, så der skal vi fortsætte vores indsatser og nok også intensivere dem, for vi mangler virkelig personale på de områder.

                Jonatan Schloss, kommunaldirektør

## **Stigning i medarbejdertilfredshed og -trivsel**

Egedal Kommune laver hver andet år en meget omfattende undersøgelse
blandt alle medarbejdere om arbejdsmiljø, ledelse og trivsel (ALT). ALT-undersøgelsen
for 2025 er netop blevet færdig, og den tegner et positivt billede af
arbejdsmiljøet i Egedal Kommune. Generelt vurderer medarbejderne i Egedal
Kommune nu deres arbejdsmiljø, ledelse og trivsel på niveau med andre kommuner,
hvor man tidligere lå lidt under.

Tilfredsheden og loyaliteten blandt medarbejderne er steget
siden den seneste undersøgelse i 2022, og på en skala fra 1 til 5 (hvor 5 er
bedst) ligger den nu på 4,2. Også tilliden til ledelsen, oplevelsen af
fleksibilitet og meningsfulde arbejdsopgaver scorer højt.

 Borgmester i Egedal Kommune, Vicky Holst Rasmussen, glæder
sig over medarbejdernes trivsel:
 *”Jeg er selvfølgelig også glad for, atmedarbejderne generelt trives og har lyst til at blive i Egedal Kommune,ligesom det er meget positivt, at de generelt er tilfredse med deres leder.”*

## **Udfordringer med indeklimaet**

Der er dog stadig områder, der skal forbedres. Særligt støj
og indeklima i kommunens bygninger trækker ned – her lander tilfredsheden kun
på 3,6 ud af 5.

Jonatan Schloss medgiver:

*"Det fysiske indeklimaer desværre vores smertensbarn. Rigtigt mange af kommunens bygninger lider afutilstrækkelig vedligeholdelse, f.eks. utætte vinduer, dårligt fungerendeventilation osv. Jeg håber, Byrådet vil medtænke dette i deres prioriteringerfremover.”*

## Imponerende svarprocent

Næstformand i Hoved-MED, Hanne
Appelgreen, der også er fællestillidsrepræsentant for HK, glæder sig over, at
hele 90 procent af medarbejderne deltog i undersøgelsen:

*”* *Det er dejlig* *t, at vi har fået en ALT- måling med en svarprocent på 90pct.. Det giver os et validt resultat og et godt udgangspunkt for opfølgningeni hele organisationen. Det er vigtigt, at vi nu fokuserer på både deresultater, hvor der er plads til forbedring, men særligt på det, vi alleredelykkes med, og hvor vi skal holde fast i det, der virker og er med til at skabeen attraktiv og fleksibel arbejdsplads med høj trivsel.”*

                            [Læs mere om Personalepolitisk redegørelse 2024](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/bd8b39ca-4262-43a6-9185-c19b9a8e875b)
