---
title: "Masser af sjove sommerferieaktiviteter for børn i Egedal"
description: "FerieSjov-programmet er fyldt med vilde, sjove, og hyggelige aktiviteter for børn. Se hele programmet og book billetter fra mandag den 1. juni kl. 8.00."
date: "2026-05-29"
created: "2026-05-29"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Masser af sjove sommerferieaktiviteter for børn i Egedal](https://egedalkommune.dk/nyheder/masser-af-sjove-sommerferieaktiviteter-for-boern-i-egedal)

# Masser af sjove sommerferieaktiviteter for børn i Egedal

FerieSjov-programmet er fyldt med vilde, sjove, og hyggelige aktiviteter for børn. Se hele programmet og book billetter fra mandag den 1. juni kl. 8.00.

Igen i år er der rig mulighed for at fylde nogle af sommerferieugerne med sjove aktiviteter for børn og unge i alderen 5-17 år - og faktisk er der i år aktiviteter for børn helt ned til 3 år.

Der er noget for alle, uanset om dit barn er til action, kreativitet, natur eller leg - for eksempel:

- Kreativitet: Lav din egen slikskål, mosbillede eller drømmeskat - eller vær med på værksteder i keramik, tekstil eller smykker
- Krop og bevægelse: Basket, hockey/floorball, friluftsbad, skateboarding, karate, hiphop, showdance, udspring
- Natur og oplevelser: Dykning, træklatring, havkajak, livredning, vild mad, arkæologisk værksted, Dinegårdens Dyreklub og “Krible Krable”-jagt.
- Fortælling og fantasi: Forfatterskole, teaterworkshop og højtlæsning.

Aktiviteterne løber fra uge 27 til 32 – og tilmeldingen åbner mandag den 1. juni kl. 8.00.

Se hele programmet og meld jer til via linket nedenfor.

[FerieSjov i sommerferien](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/ea2a0c49-3925-4fef-aa21-5999b5bf3da2)

        ![FerieSjov 2026 - plakatudsnit](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/4cba8d7d-54ab-480e-54bb-08debc95e372?width=800)

## Om FerieSjov i Egedal

Egedal Kommunes Kultur- og Fritidsteam laver, i samarbejde med vores foreningsliv og Erhvervsliv, FerieSjov i Egedal for skolebørnene i kommunen.

Det foregår i ugerne: 7 (vinterferien), 27-32 (sommerferien) og 42 (efterårsferien).

FerieSjov i Egedal er for alle børn, som enten bor i Egedal Kommune, går i skole i Egedal Kommune eller er skoleelev med en anden tilknytning til kommunen.

Læs mere på [FerieSjov i Egedal](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/7d6c74a5-12b4-4c6f-bcef-511cd0e3a206 "FerieSjov i Egedal").

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
