Kom til borgermøde om trafiksikkerhed
Nu kan du og andre borgere give input til, hvordan kommunens midler til trafiksikkerhedstiltag for næste år skal bruges. Det sker på et borgermøde d. 10. oktober 2023.
Hvert år tager Klima-, Teknik- og Miljøudvalget stilling til, hvordan kommunens midler til trafiksikkerhedstiltag skal bruges. Det kan fx være tiltag, der forbedrer forholdene for bløde trafikanter, gør det tryggere at krydse en vej på cykel eller sikrer lavere fart på en strækning.
I år har du mulighed for at komme med dine input til, hvordan midlerne skal bruges. Det sker på et borgermøde, hvor alle kan give input til projekter og prioritering for 2024.
På borgermødet får du mulighed for at gøre opmærksom på lokale ønsker og sammen med andre borgere at komme med et samlet input til prioriteringen, som herefter vil indgå i administrationens og politikernes samlede overvejelser om tiltag for 2024.
Tid og sted: Tirsdag d. 10. oktober 2023 kl. 16:30-18:30 i byrådssalen på Egedal Rådhus.
Ingen tilmelding – alle er velkomne.
Har du ikke mulighed for at deltage, så kan du sende dine input til vejgruppen@egekom.dk.
Kontakt
By, teknik og miljø
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke
Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.