Invitation til opgave- og udbudsbasar 2022
Vil du være leverandør til Egedal Kommune? Så kom med til vores virtuelle opgave- og udbudsbasar torsdag den 20. januar.
I Egedal Kommune har vi hvert år en række større og mindre udbud, opgaver og indkøb, som private leverandører kan byde ind på. Vi vil rigtig gerne samarbejde med vores lokale virksomheder, og fortæller derfor om hvordan du kan blive leverandør til kommunen.
I 2021 vedtog Byrådet en ny Udbuds- og indkøbspolitik, som har tre fokusområder: Bæredygtighed – Socialt ansvar – Vores lokale erhvervsliv. Hvad den betyder for dig som tilbudsgiver, kan du blive klogere på til den virtuelle basar.
Vi fortæller også om hvilke udbud og opgaver kommunen har i budget 2022, og hvilke formelle krav vi stiller til virksomheder, der ønsker at blive leverandør til kommunen.
Dato: torsdag den 20. januar 2022 kl. 16-18
Sted: mødet afvikles virtuelt, der udsendes link til møderum dagen før mødet
Tilmeldingsfrist: onsdag den 19. januar 2022 til erhverv@egekom.dk
Der bliver rig lejlighed til at møde medarbejdere i kommunen og stille spørgsmål til kommunens opgaver.
Mødet er åbent for alle virksomheder, og det er gratis at deltage.
Program for Opgave- og Udbudsbasar den 20.01.2022
16.00 Velkommen v/ Kommunikations- og erhvervschef Marianne Roed Jakobsen
- Præsentation af deltagerne, navn, firma og branche
Du får en præsentation af nogle af de planlagte opgaver, indkøb og udbud indenfor:
- Generelle indkøb af varer og tjenesteydelser samt kommunens nye udbuds- og indkøbspolitik
- Kommunens servicekontrakter og bygningsvedligehold
- Kommunale opgaver på teknik og miljøområdet
- Kommunale udbud på Sundheds- og Omsorgsområdet
Efter gennemgangen vil der være mulighed for, at få en snak med medarbejdere om:
Generelle indkøb af varer og tjenesteydelser: Center for Administration og Service
Anlægs- og driftsopgaver: Center for Ejendom og Intern Service
Opgaver på teknik- og miljøområdet: Center for Teknik- og Miljø
Sundheds- og Omsorgsområdet: Center for Sundhed og Omsorg
Erhvervsteamet for generelle spørgsmål om kommunens erhvervsservice
Kontakt
Ring til os
Erhvervspartner Thomas B. Hansen Tlf.: 7259 7207
Erhvervspartner Jon Bjergfelt Tlf.: 7259 6259