Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Hvordan bruger og udvikler vi vores kvadratmetre?

Hvordan bruger og udvikler vi vores kvadratmetre?

Egedal Kommune ønsker faciliteter, der understøtter aktive liv – også i fremtiden. Foreninger inviteres til workshops med fokus på fælles udvikling og udnyttelse af kultur og fritidsfaciliteter

Hvordan bruger vi de mange kvadratmeter kommunen har i dag, og hvordan kan vi sammen sikre, at de udvikles og anvendes endnu mere. Det er fokus for Egedal Kommunes aktuelle analyse af kommunens faciliteter.
På tre workshops vil borgere og foreninger blive præsenteret for en analyse af, hvordan haller, spejderhytter, kulturhuse og sportsbaner mm bruges i dag – og sammen skal vi finde ud af, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Analyse og workshops skal munde ud i en ny udviklingsplan.

Kig i krystalkuglen

Foreninger i Egedal Kommune deles i dag om 30 idrætsfaciliteter, 9 spejderhytter og 8 kulturhuse.
- Vi skal kigge på, hvordan vi sammen bruger vores faciliteter. Er der ydretimer, der kan bruges bedre? Er der kvadratmetre, der kan udvikles, så de passer til fleres behov? Derudover skal vi også kigge i krystalkuglen. For der er nye tendenser i vores måde at være aktive på. Og det skal vi have med i vores udviklingsplan, så  vi får de anlæg, som kommunens børn, unge, voksne og ældre har brug for i en god og aktiv hverdag, siger Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Erhvervsudvalget, og som nu inviterer til workshops.
Det er en del af Egedal Kommunes vision, at så mange borgere som muligt kan have en aktiv hverdag med fællesskab og bevægelse. Faciliteter, der inspirerer til motion og bevægelse, er godt for den enkelte borger, for foreningslivet, og så er det også med til at fastholde Egedal Kommunes høje placering i forhold til borgernes sundhed (senest blev Egedal Kommune placeret i top 10 blandt landets 98 kommuner).

Alle skal repræsenteres

Det er vigtigt, at så bredt et udsnit af kommunens foreninger og kultur- og idrætsudøvere som muligt er repræsenteret. Derfor inviteres alle foreninger (pr. mail) til at sende én repræsentant, der kan deltage i alle tre workshops. Der er også plads til interesserede borgere, der på samme vis skal tilmelde sig alle tre workshops. I løbet af de tre workshops, der afholdes i juni, august og oktober, er der plads til videndeling samt til at drøfte forskellige scenarier og nye ideer. Det hele samles sammen i en udviklingsplan, der efterfølgende sendes til politisk behandling.
Workshop afholdes online eller som fysiske møder afhængig af retningslinjerne for forsamlinger på det pågældende tidpunkt. Tilmeldte deltagere vil få besked.

Samarbejde:

Workshops afholdes af Egedal Kommune i samarbejde med konsulentvirksomheden Keingart: http://keingart.com/, der har igennem de seneste 12 år har specialiseret sig i udvikling og nytænkning af kultur- og fritidsfaciliteter og er valgt på grund af deres ekspertise i forhold til optimeret og moderne anvendelse af faciliteter, store kendskab til udviklingen af danskernes kultur- og fritidsvaner samt bred erfaring med samarbejde og involvering af kultur- og fritidsbrugere.

Se mere om workshops og tilmeldingen her:

Der er tilmeldingsfrist den 8. juni.
Spørgsmål til arrangementet kan sendes til Mette Seligmann: mette.seligmann@egekom.dk

Kontakt

By, Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
By-kultur-fritid@egekom.dk

Ring til os

Åbningstider

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier