---
title: "Hvem skal modtage Egedal Erhvervspris 2026?"
description: "Nu er det igen tid til at hylde dem, der gør en ekstra indsats for erhvervslivet og lokalsamfundet i Egedal Kommune."
date: "2025-12-12"
created: "2025-12-01"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Hvem skal modtage Egedal Erhvervspris 2026?](https://egedalkommune.dk/nyheder/hvem-skal-modtage-egedal-erhvervspris-2026)

# Hvem skal modtage Egedal Erhvervspris 2026?

Nu er det igen tid til at hylde dem, der gør en ekstra indsats for erhvervslivet og lokalsamfundet i Egedal Kommune.

                            [Indstil virksomhed til Egedal Erhvervspris 2026](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/ddda6af2-f206-4a98-8c67-d23c7a7a1478)

Har du en virksomhed eller en person i tankerne, som fortjener at blive fremhævet for sit engagement? Så kan du nu indstille din kandidat til Egedal Erhvervspris 2026.

## Vi anerkender dem, der gør en forskel

I Egedal Kommune fortsætter vi traditionen med at anerkende en lokal virksomhed eller person, som har udmærket sig gennem et særligt bidrag til lokalsamfundet eller erhvervslivet. Nu har du muligheden for at indstille din favorit til prisen.

Prisen bliver uddelt ved den årlige Nytårskur for erhvervslivet, som afholdes den 27. januar 2026.

## Sådan indstiller du en kandidat

Du kan indstille både virksomheder og enkeltpersoner, der udmærker sig ved at gøre en forskel på følgende måder:

- Gør en særlig indsats for **lokalområdet**, fx ved at tage initiativ til projekter eller aktiviteter, der styrker det lokale og involverer andre virksomheder eller foreninger.
- Yder et **socialt ansvar** eller en særlig indsats for det rummelige arbejdsmarked, fx ved at tilbyde fleksible arbejdsforhold og ansættelser.
- Gør en bemærkelsesværdig indsats for, at virksomhedens **arkitektoniske udtryk** bidrager til et attraktivt miljø for borgere og virksomheder.
- Arbejder målrettet med **miljømæssige forbedringer**.
- Er **nyskabende** inden for et eller flere områder, fx teknologisk eller ledelsesmæssigt.
- Engagerer sig i at **støtte unge i erhvervsuddannelse**, fx gennem praktikpladser eller lokale jobmuligheder.
- Igangsætter initiativer, der styrker **grøn omstilling og bæredygtighed** med et forretningsmæssigt fokus.

Det er et krav, at virksomheden er hjemmehørende i Egedal Kommune.

## Frist for indstilling af kandidater

Hvis du har et forslag til en kandidat, skal du sende din indstilling senest mandag den 5. januar 2026. Du indstiller din kandidat via vores digitale indstillingsformular. Husk at skrive din begrundelse for, hvorfor virksomheden eller personen fortjener Egedal Erhvervspris 2026.

[Indstil kandidat til Egedal Erhvervspris 2026](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/ddda6af2-f206-4a98-8c67-d23c7a7a1478 "Indstil kandidat til Egedal Erhvervspris 2026")

## Uddelingen af Egedal Erhvervspris 2026

Vi overrækker prisen til årets vinder ved Nytårskuren på Egedal Rådhus den 27. januar 2026. Aftenen byder – udover uddeling af Egedal Erhvervspris – også på fejring af årets gazellevirksomheder samt en hyldest til Juniormesterlære. Alle virksomheder i Egedal er velkomne til Nytårskuren.

## Har du spørgsmål?

Kontakt gerne Egedal Kommunes erhvervsteam, hvis du har brug for hjælp til indstillingen eller ønsker at vide mere.

Lad os sammen fejre og anerkende dem, der gør en positiv forskel i Egedals erhvervsliv.

## Kontakt

### Erhvervsteamet

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

Erhverv@egekom.dk

### Ring til os

72597207

### Bemærk

                            På dette nummer træffes Thomas Birger Hansen. Hvis han ikke når telefonen, kan du lægge en besked. Så vender han tilbage hurtigst muligt.
