---
title: "Husk at tænde lyset, når vi henter dit affald"
description: "Dagene er blevet kortere, og det er mørkt, når vi henter affald både tidligt om morgenen og om aftenen. Derfor er det vigtigt med god belysning, så vores renovationsmedarbejdere kan komme sikkert frem til dine affaldsbeholdere."
date: "2026-11-12"
created: "2026-11-12"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Husk at tænde lyset, når vi henter dit affald](https://egedalkommune.dk/nyheder/husk-at-taende-lyset-naar-vi-henter-dit-affald)

# Husk at tænde lyset, når vi henter dit affald

Dagene er blevet kortere, og det er mørkt, når vi henter affald både tidligt om morgenen og om aftenen. Derfor er det vigtigt med god belysning, så vores renovationsmedarbejdere kan komme sikkert frem til dine affaldsbeholdere.

Affaldet bliver hentet mellem kl. 6 og 20, og i vinterhalvåret foregår en stor del af arbejdet i mørke. I de mørke timer kan det være svært at se trapper, ujævnt terræn eller andre forhindringer. Derfor er det vigtigt, at der er lys på adgangsvejen til dine affaldsbeholdere.

Tjek derfor, at der er fungerende lys ved indkørslen, stien og omkring dine affaldsbeholdere. Husk også, at adgangsvejen skal være ryddet.

## Find mere information

På [Egedalsorterer.dk](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/erhverv/placering-af-beholdere "Egedalsorterer.dk") kan du læse mere om reglerne for adgangsveje og få gode tips til, hvordan du gør det nemt og sikkert for renovationsmedarbejderne året rundt.

## Få styr på dit affald med Affaldsportalen ♻️

Vil du have besked, inden vi tømmer dine affaldsbeholdere? Eller hvis snevejr eller andre forhold forsinker afhentningen?

Med Affaldsportalen kan du nemt holde styr på dit affald. Du kan blandt andet:

- Få SMS eller mail om tømmedage og forsinkelser.
- Se, hvornår vi henter dit affald.
- Bestille afhentning af storskrald, haveaffald og farligt affald.
- Give os besked, hvis dit affald ikke er blevet hentet.
- Få påmindelser om fx tilmelding til storskrald.

## **Gør din affaldshverdag lidt nemmere**

Du kan bruge Affaldsportalen på din computer eller hente appen til din mobiltelefon.

[Læs mere og find link til Affaldsportalen](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/villa-eller-parcelhus/selvbetjening "Læs mere og find link til Affaldsportalen")

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/c9213c9d-f1b9-4af6-9f29-32cc4bfeaf75?width=800)

## Kontakt

### Affald

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

affald@egekom.dk

### Ring til os

[7259 7664](tel:7259%207664)

### Bemærk

                            Opkald besvares af Vestforbrænding
