---
title: "Hjælp til udsatte børnefamilier"
description: "Sommeren nærmer sig, og med den kommer både skolestart og ferie – to begivenheder, der for mange børn er forbundet med spænding, glæde og forventning. Men for udsatte børnefamilier kan det også være en tid præget af bekymringer og økonomisk pres."
date: "2025-03-31"
created: "2025-03-31"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Hjælp til udsatte børnefamilier](https://egedalkommune.dk/nyheder/hjaelp-til-udsatte-boernefamilier-2)

# Hjælp til udsatte børnefamilier

Sommeren nærmer sig, og med den kommer både skolestart og ferie – to begivenheder, der for mange børn er forbundet med spænding, glæde og forventning. Men for udsatte børnefamilier kan det også være en tid præget af bekymringer og økonomisk pres. Heldigvis tilbyder Dansk Folkehjælp igen i år flere former for støtte til familier, der har brug for en hjælpende hånd.

                            [Søg om hjælp hos Dansk Folkehjælp her](https://ansogning.folkehjaelp.dk/)

## **Skolestartshjælp til de yngste skolebørn**

Når et barn skal starte i 0. klasse, er det ofte en stor
begivenhed – både følelsesmæssigt og økonomisk. For forsørgere med lav
indkomst kan det være svært at få råd til de nødvendige ting som skoletaske,
penalhus, tøj og sko. Derfor tilbyder Dansk Folkehjælp skolestartshjælp i form
af gavekort, så børnene kan få en god og værdig begyndelse på deres skoleliv. Hjælpen gives som
gavekort til nødvendige skoleartikler og tøj. Ansøgningsfristen er 30. april.

## **Feriehjælp: En uges pause fra hverdagen**

Ud over skolestarthjælp tilbyder Dansk Folkehjælp også feriehjælp
– en uge på feriecenter i Danmark for familier, der normalt ikke har mulighed
for at tage på ferie. Hvert år får knap 4.000 personer glæde af dette tilbud,
som skabes i samarbejde med ulønnede frivillige og lokalafdelinger over hele
landet.

Ferieopholdene finder sted i folkeskolens sommerferie
(ugerne 26–31) og inkluderer ophold i egen ferielejlighed, fællesskab med andre
familier og sjove aktiviteter for både børn og voksne. Det handler om at skabe
gode minder, styrke fællesskabet og give børn og forældre en tiltrængt pause
fra en ofte udfordrende hverdag.

### **Hvem kan søge?**

For at komme i betragtning til enten ferie- eller
skolestarthjælp, skal familien opfylde følgende kriterier:

- Du
     skal være enlig forsørger eller samboende/gift, hvor begge voksne er på
     overførselsindkomst
- Du/I
     skal modtage én af følgende ydelser:

     Kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
     revalideringsydelse, selvforsørgelse/hjemrejseydelse/overgangsydelse, uddannelseshjælp, SU, sygedagpenge eller førtidspension.
- Du/I
     skal have hjemmeboende børn under 18 år

Alle ansøgninger kontrolleres af de sociale myndigheder i
bopælskommunen, så hjælpen gives til de familier, der har størst behov.

#### **Del budskabet**

Kender du en familie, der kunne få gavn af denne hjælp?
Dansk Folkehjælp opfordrer alle til at sprede budskabet, så ingen, der har brug
for støtte, går glip af muligheden. Frivillige og hjælpsomme borgere spiller en
vigtig rolle i at nå ud til dem, der ellers ikke selv ville søge.

Ansøgningsfristen for både feriehjælp og skolestartshjælp er
den 30. april.

#### Har du nogle spørgsmål?

Så ring til Dansk Folkehjælp på 70 220 230 mandag-torsdag 9 – 12 og 13 - 16 og fredag 9 – 12.

## Kontakt

### Borgerservice

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

72596000

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/18b1a71d-82d6-49bf-b5b9-6eb5a6cfd1af/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/18b1a71d-82d6-49bf-b5b9-6eb5a6cfd1af/)
