---
title: "Hjælp til udsatte børnefamilier"
description: "Sommeren nærmer sig, og Dansk Folkehjælp kan igen i år tilbyde udsatte børnefamilier et gratis ferieophold."
date: "2024-04-08"
created: "2024-06-25"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Hjælp til udsatte børnefamilier](https://egedalkommune.dk/nyheder/hjaelp-til-udsatte-boernefamilier)

# Hjælp til udsatte børnefamilier

Sommeren nærmer sig, og Dansk Folkehjælp kan igen i år tilbyde udsatte børnefamilier et gratis ferieophold.

Feriehjælpen er et gratis tilbud til udsatte børnefamilier på overførelsesindkomst, og vi opfordrer alle frivillige og hjælpsomme borgere til at videregive tilbuddet til familier, der opfylder kriterierne.

Ud over feriehjælp, kan man også søge om skolestarthjælp, synshjælp og en god start (henvendt til ukrainske flygtninge på overførselsindkomst)

Ansøgningsportalen er åben for ansøgninger til og med 30. april.

## Feriehjælp

Dansk Folkehjælp hjælper årligt knap 4.000 personer med feriehjælpsprogrammet. Det kan kun lade sig gøre takket være lokalafdelinger og frivillige, der alle arbejder ulønnet og bruger deres egen fritid på at give familierne gode ferieminder. Ferieopholdene afholdes i folkeskolens sommerferier i ugerne 26 til 31 fordelt på feriecentre i hele Danmark og består af en uges gratis ophold på et feriecenter et sted i Danmark med egen ferielejlighed.

I er afsted sammen med 14 andre familier og et antal frivillige, som arrangerer forskellige aktiviteter for børn og voksne.

Målgruppen til feriehjælp er enlige forsørgere eller samboende/gifte, hvor begge er på overførselsindkomst (kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceydelse, selvforsørgelse/hjemrejseydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, førtidspension, SU, uddannelseshjælp og med hjemmeboende børn under 18 år.

## Skolestartshjælp

Du kan søge om skolestartshjælp, hvis du er enlig forsørger med et barn, som skal starte i 0. kl. efter sommerferien 2024. Du kan søge om gavekort til indkøb af skoletaske, tøj, skolesager m.m.

## Synshjælp

Du kan søge om synshjælp til dig eller dit barn over 10 år. Du kan søge om hjælp til synstest og evt. briller.

## En god start

Hjælpen er for ukrainske flygtninge på overførselsindkomst og som har forsørgerpligten for hjemmeboende børn under 18 år. Her kan der også være tale om ukrainske flygtninge, som har påtaget sig forsørgerpligten for andres børn, som de har med herop. Hjælpen består af gavekort på kr. 2.500, som kan anvendes til udstyr til børn, som går i daginstitution, skole eller til fritidsaktiviteter. Der kan søges til flere børn og til f.eks. både skole og fritidsaktivitet for det samme barn. En familie kan dog maks. modtage gavekort på samlet kr. 10.000.

[Søg om hjælp her](https://ansogning.folkehjaelp.dk/)

### Har du nogle spørgsmål?

Så ring til Dansk Folkehjælp på 70 220 230 mandag-torsdag 9 – 12 og 13 - 16 og fredag 9 – 12.

## Kontakt

### Borgerservice

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

72596000

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/18b1a71d-82d6-49bf-b5b9-6eb5a6cfd1af/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/18b1a71d-82d6-49bf-b5b9-6eb5a6cfd1af/)
