Skip til hoved indholdet

Har du en levende interesse for kunst og kultur?

Og vil du sammen med ligesindede arbejde med udviklingen af kunst og kultur i Egedal Kommune? Kunstrådet i Egedal Kommune søger lige nu et nyt medlem. Måske er det dig?

Du skal være borger i Egedal Kommune og have interesse for kunst 

Du behøver ikke at være kunstner eller have erfaring med produktion af kunst, men din interesse for kunst og kultur skal være til at mærke. Og så skal du have lyst til at indgå i et samarbejde med de øvrige medlemmer af Egedal Kunstråd omkring udviklingen af kunst og kultur i Egedal Kommune.  

Kunstrådet mødes 3 gange om året. Siden udviklingen af kommunens kunststrategi i 2020 har rådet haft fuldt fart på med at realisere en masse værker. Det kan du læse meget mere om på Egedal Kommunes hjemmeside. 

I den resterende del af 2024 vil der være to møder af halvanden times varighed, hvor det førstkommende møde er d. 22. august 2024. 

Medlemmer af Kunstrådet honoreres ikke.  

Sæt et par ord på din interesse 

Har det fanget din interesse, og kan du se dig selv medvirke til at lægge linjerne for kunst og kultur i Egedal fremover? Så skriv en kortfattet ansøgning (max ½ side), hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være en del af Kunstrådet.   

Eneste krav er, at du er borger i Egedal Kommune og er optaget af kunst og kultur. 

Ansøgningsfrist 

  • Send din ansøgning senest d. 16. juni.  

  • Send ansøgningen til kulturogfritid@egekom.dk med titlen ”Ansøgning til Kunstråd”. 

  • Vedhæft eventuelt dit CV (max 1 side). 

  • Har du søgt før, så gør det endelig igen. 

Om kunstrådet i Egedal Kommune 

Siden maj 2020 har Egedal Kommunes Kunstråd bestået af tre folkevalgte medlemmer og tre borgere. Borgerne bidrager med deres viden, synspunkter og lokalkendskab i diskussion og beslutninger vedrørende kunst i Egedal Kommune for at sikre, at kvaliteten af kunst i det offentlige rum er høj og udvælgelsesprocessen professionel.  

De tre politikere er Borgmester Vicky Holst Rasmussen, Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalgsformand Charlotte Haagendrup og Plan- og Byudviklingsformand Ulrik John Nielsen.  

De to nuværende borgermedlemmer er Louise Zachariassen Meltz og Steen Meier.   

#kunstiegedal 

Kontakt

Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier