Skip til hoved indholdet

Gratis kompost til haven

Skal du i haven i påsken, så kan du hente gratis kompostmuld på genbrugsstationerne.

Gratis kompost til haven

Du kan hente gratis kompostmuld på din genbrugsstation hvert forår. I 2023 kan du hente kompost fra den 24. marts til den 4. maj. Husk både skovl og dine egne beholdere til at hente kompostmulden i.

Du kan se adresser og åbningstider for genbrugsstationerne ved nedenstående link.

GENBRUGSSTATIONER

Gode råd om komposten

Komposten er meget næringsrig og skal altid blandes med jord eller sand. Hvis du sår eller planter i den rene kompost, risikerer du at ødelægge planten og svide dens rødder.

  • Græsplæne, urtehave og plantebed: Fordel 4-5 cm kompost ud over jorden og bland den med de øverste 10-15 cm jord/muld. Ønsker du en grønnere græsplæne, kan du med fordel ”topdresse” din plæne et par gange i løbet af sæsonen – dvs. blande 1/3 kompost med 2/3 fint sand og sprede blandingen i et tyndt lag 5-10 mm jævnt over plænen. Arbejd den herefter ned i bunden med en rive eller en kost.
  • Potter og kummer: Bland komposten med jord eller sand - ca. 1/4 kompost.
  • Vitamintilskud til de gamle planter: Gammel beplantning som træer, buske og stauder er ofte gået i stå, da jorden mellem planterne kan være tør og komprimeret. Fordel 4-5 cm ren kompost som topdækning omkring planten. Så får jorden tilført gødning og holder bedre på den sparsomme fugt, og efter få måneder vokser planterne igen. Komposten overholder alle lovpligtige grænseværdier og er behandlet, så den er fri for snegleæg og ukrudtsfrø.

Genbrug af ressourcer

Komposten er lavet af alt det haveaffald, borgerne har afleveret på genbrugsstationen og i andre haveaffaldsordninger gennem det sidste års tid. Komposten er blevet komposteret hos Gemidan, som er specialiseret i bl.a. miljøteknik og genanvendelse. Ved at omsætte haveaffaldet til kompost, genbruger vi ressourcerne og recirkulerer næringsstoffer til naturen. Husk, at når du går i haven, og efterfølgende skal af med haveaffaldet, så skal afleveres på genbrugsstationen eller hentes via bestilling med vores haveaffaldsordning. Haveaffald hører ikke til i Madaffaldsbeholderen (tidligere kaldt Bioaffald). Madaffaldet sendes nemlig til biogasanlæg, som er en helt anden proces end komposteringen af haveaffaldet. Læs mere ved at klikke på siden om kompost.

Læs mere på egedal sorterer.

Om kompost

Her kan du læse om hvad der sker med dit haveaffald, og hvad kompost egentlig er.

Kontakt

Affald

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Bemærk

Opkald besvares af Vestforbrænding

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier