---
title: "Gratis frøblandinger til Egedals landmænd"
description: "I samarbejde med Nordsjællands Landboforening tilbyder Egedal Kommune igen i år frøblandinger til faunastriber til kommunens landmænd. En faunastribe giver nye levesteder i eller omkring en mark til både pattedyr, fugle og insekter i agerlandet og medvirker til at øge biodiversiteten."
date: "2025-08-13"
created: "2024-06-25"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Gratis frøblandinger til Egedals landmænd](https://egedalkommune.dk/nyheder/gratis-froeblandinger-til-egedals-landmaend)

# Gratis frøblandinger til Egedals landmænd

I samarbejde med Nordsjællands Landboforening tilbyder Egedal Kommune igen i år frøblandinger til faunastriber til kommunens landmænd. En faunastribe giver nye levesteder i eller omkring en mark til både pattedyr, fugle og insekter i agerlandet og medvirker til at øge biodiversiteten.

I år er frøblandingen helt økologisk med 20-25 forskellige hjemmehørende arter og kan anvendes i både økologiske og konventionelle jordbrug og alle jordtyper. Blandingen består af en- og flerårige blomstrende urtearter, hvilket skal sikre levesteder og føde for insekter og andre dyr. Egedal Kommune betaler for frøblandingerne, og landmanden betaler for at få sået faunastriber på sin mark.

Faunastriber er bare et af de projekter, som Egedal Kommune har gang i for at støtte op om de "vilde aktiviteter" under strategien [Vild med Egedal](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/groen-kommune/natur-og-biodiversitet/vild-med-egedal "Vild med Egedal").

## Frist for tilmelding

Egedal Kommune tilbyder frøblandinger til 15 faunastriber, som uddeles til landmændene efter først til mølle-princippet.

**Tilmeldingen åbner den 1. marts og varer frem til den 7. april.**

Man kan læse meget mere på [Faunastriber 2025](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/5788cc9f-904c-40a2-8b56-993d3b26db1e "Faunastriber 2025")

Det glæder mig, at Egedal Kommune sammen med private lodsejere kan gøre en fælles indsats for biodiversiteten. Jeg er især glad for de steder, hvor faunastriberne får lov at blive liggende i flere år, da det giver den bedste effekt for insekter, fugle og pattedyr.

                Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Bo Brøndum Pedersen

[Tilmeld jer faunastriber hos Nordsjællands Landboforening](https://nola.dk/nordsjaellandske-faunastriber-old/)

                ![Foto: Egedal Kommune giver gratis fr&#xF8;blandinger til faunastriber, som &#xF8;ger biodiversiteten og naturv&#xE6;rdien i agerlandet.](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/eec99c90-f4eb-4c33-7762-08dc3909fdbc?width=800)

## Kontakt

### By, teknik og miljø

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
