---
title: "Giv dine brugte ting nyt liv på Stenløse Genbrugsstation"
description: "Sammen med Vestforbrænding har Egedal Kommune startet et spændende projekt på Stenløse Genbrugsstation. Her kan du nu nemt aflevere dine gode brugte ting, hvis du ikke selv har brug for dem mere."
date: "2025-01-14"
created: "2024-12-09"
tags:
  - "genbrugsstation"
  - "genbrugsplads"
  - "genbrug"
  - "affald"
  - "sortering"
  - "grøn kommune"
  - "vestforbrænding"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Giv dine brugte ting nyt liv på Stenløse Genbrugsstation](https://egedalkommune.dk/nyheder/giv-dine-brugte-ting-nyt-liv-paa-stenloese-genbrugsstation)

# Giv dine brugte ting nyt liv på Stenløse Genbrugsstation

Sammen med Vestforbrænding har Egedal Kommune startet et spændende projekt på Stenløse Genbrugsstation. Her kan du nu nemt aflevere dine gode brugte ting, hvis du ikke selv har brug for dem mere.

## Stenløse Genbrugsstation har fået en ny container

Her kan du nu aflevere brugte ting til genbrug, som stadig har en værdi. Containeren er indrettet med kasser, hvor du kan sætte ting, som du synes kan bruges af andre.

###  Hvad sker der med tingene?

Når containeren er fyldt, bliver indholdet kørt til
et centralt lager i Ishøj. Herfra bliver de donerede genstande fordelt videre
til velgørende organisationer, som sørger for, at de når ud til dem i
samfundet, der har allermest brug for dem.

Håbet er, at ordningen
kan være med til at give brugte ting et længere liv, så vi sammen kan mindske behovet for at producere og købe nye ting.

**OBS! Du kan forsat ikke tage ting med hjem fra genbrugspladsen - heller ikke fra denne nye container.**

## Ja tak

Ja tak til brugbare møbler, legetøj, interiør mv.

Husk, at de ting, du efterlader som udgangspunkt skal være funktionsdygtige.

## Nej tak

Nej tak til ting, der er gået i stykker.

Nej tak til tøj:

- Tøj, der fortsat kan bruges afleveres i containeren til genbrug.
- Tøj, der er i stykker kan afleveres som tekstilaffald.

## Kontakt

### Affald

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

affald@egekom.dk

### Ring til os

[7259 7664](tel:7259%207664)

### Bemærk

                            Opkald besvares af Vestforbrænding
