---
title: "Forebyg indbrud: Få gratis rådgivning i jeres grundejerforening"
description: "Antallet af indbrud i Danmark er faldet markant siden 2019, og indbrudsniveauet i 2024 er det laveste siden 1970’erne. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er glædeligt, men der er potentiale for at nedbringe antallet af indbrud yderligere, og de"
date: "2025-02-26"
created: "2025-02-26"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Forebyg indbrud: Få gratis rådgivning i jeres grundejerforening](https://egedalkommune.dk/nyheder/forebyg-indbrud-faa-gratis-raadgivning-i-jeres-grundejerforening)

# Forebyg indbrud: Få gratis rådgivning i jeres grundejerforening

Antallet af indbrud i Danmark er faldet markant siden 2019, og indbrudsniveauet i 2024 er det laveste siden 1970’erne. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er glædeligt, men der er potentiale for at nedbringe antallet af indbrud yderligere, og der er gratis hjælp at hente.

                            [Bestil et gratis besøg af en indbrudsekspert fra Bo trygt](https://www.tryghed.dk/botrygt/bestil-indbrudsekspert)

## **Laveste antal indbrud i 50 år**

Nyligt offentliggjorte tal fra
Danmarks Statistik viser, at der i 2024 blev anmeldt 14.405 indbrud på
landsplan. Tallet er det laveste antal indbrud i mere end 50 år og en smule
lavere end i 2023, hvor der blev anmeldt 14.844 indbrud. I Egedal har vi set en lille stigning fra 2023, hvor
der blev anmeldt 132 indbrud, til 2024, hvor der blev anmeldt 148.

## **Antallet skal nedbringes yderligere**

Antallet af anmeldte indbrud har i
de seneste fire år ligget lige under 15.000, hvilket er mere end en halvering
sammenlignet med for 10 år siden, hvor antallet af indbrud var over 36.000 på
landsplan.

I ”Bo trygt”, der er en indsats
skabt af Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden, Realdania og Videncentret
Bolius, glæder man sig over den nedadgående indbrudskurve, men ambitionen er
fortsat at nedbringe antallet af indbrud yderligere. Derfor har Bo trygt etableret
et korps af eksperter, som tager rundt til grundejerforeninger, vejlaug og
andre forsamlinger for at give gode råd og hjælpe med indbrudsforebyggelse i
lokalområderne.

## **Bestil et gratis besøg af en ekspert iindbrudsforebyggelse til dit kvarter**

Det er gratis at få besøg af en Bo trygt-ekspert, som typisk er en tidligere
politibetjent, der tager udgangspunkt i det specifikke boligområde og den
lokale situation. I skal kunne samle mindst 10 personer, og oplægget varer 45-60
min.
[Bestil besøget ved at klikke her.](https://www.tryghed.dk/botrygt/bestil-indbrudsekspert "Bestil besøget ved at klikke her.")

## Fem gode råd mod indbrud

1. Vær en aktiv nabohjælper

2. Tænd lys ude og trim hækken

3. Gør det svært at bryde ind

4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt

5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

*Læs mere om, hvordan du kan forebygge indbrud,på* [*nabohjaelp.dk*](https://nabohjaelp.dk/)*.*
