---
title: "Første borgerforslag drøftet i Egedal Byråd"
description: "På mødet den 25. marts 2026 behandlede byrådet i Egedal Kommune det første borgerforslag, som har nået 400 stemmer fra borgerne. Alle partier og lister udtrykte stor glæde over, at et borgerforslag havde fået tilstrækkelig interesse fra borgerne til at b"
date: "2026-03-27"
created: "2026-03-27"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Første borgerforslag drøftet i Egedal Byråd](https://egedalkommune.dk/nyheder/foerste-borgerforslag-droeftet-i-egedal-byraad)

# Første borgerforslag drøftet i Egedal Byråd

På mødet den 25. marts 2026 behandlede byrådet i Egedal Kommune det første borgerforslag, som har nået 400 stemmer fra borgerne. Alle partier og lister udtrykte stor glæde over, at et borgerforslag havde fået tilstrækkelig interesse fra borgerne til at blive behandlet på et byrådsmøde.

Byrådet besluttede enstemmigt at få mere information fra administrationen om [borgerforslaget](https://borgerforslag.egedalkommune.dk/forslag/2026/bloedt-vand-fra-oelstykke-vandvaerk) om at installere et centralt blødgøringsanlæg i det kommende Ølstykke Vandværk.

Forslagsstilleren vurderer, at borgerne vil undgå kalk, som sætter sig på fliser, elkedler, vaskemaskiner etc. Det vil betyde lettere rengøring samt mindre energiforbrug og længere levetid på el-apparater.

**Vigtig milepæl for lokaldemokratiet** Borgmester Birgitte Neergaard-Kofod:

"Det er en vigtig milepæl for Egedals lokaldemokrati, at vi nu har behandlet det første borgerforslag. Det viser, at borgernes idéer kan være med til at sætte retning for udviklingen i Egedal. Og at der ikke er lang vej fra at få en ide til at få den drøftet i byrådet".

**Stil dit eget forslag og/eller stem på borgerforslag**
 Borgerforslag er en ny mulighed for borgere i Egedal for at få deres forslag behandlet i byrådet. Forslaget fremsættes via Egedal Kommunes hjemmeside. Hvis et forslag får 400 stemmer, tages det op i byrådet.

[Se her, hvordan du opretter et borgerforslag eller stem på et af de forslag, som er stillet](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/borgerforslag).

 Du kan også læse mere om [behandlingen af borgerforslaget](https://dagsordener.egedalkommune.dk/vis?Referat-Byraadet-d.25-03-2026-kl.18.00&amp;id=8c955630-346e-4eda-bce3-b83346c9346f "behandlingen af borgerforslaget") eller [se politikerne debattere borgerforslaget](https://egedal.kommune-tv.dk/ "se politikerne debattere borgerforslaget").

## Kontakt

### Sekretariat for Politik og Ledelse

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

politikogledelse@egekom.dk

Denne afdeling kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
