---
title: "Flere el-biler i Egedals affaldsindsamling – og nye tømmedage for borgerne"
description: "Verdis A/S overtager fra den 1. oktober indsamlingen af genanvendeligt affald i Egedal Kommune. For borgerne betyder det, at tømmedagene for de forskellige affaldstyper kan ændre sig."
date: "2026-09-23"
created: "2026-09-23"
tags:
  - "affald. verdis"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Flere el-biler i Egedals affaldsindsamling – og nye tømmedage for borgerne](https://egedalkommune.dk/nyheder/flere-el-biler-i-egedals-affaldsindsamling-og-nye-toemmedage-for-borgerne)

# Flere el-biler i Egedals affaldsindsamling – og nye tømmedage for borgerne

Verdis A/S overtager fra den 1. oktober indsamlingen af genanvendeligt affald i Egedal Kommune. For borgerne betyder det, at tømmedagene for de forskellige affaldstyper kan ændre sig.

Når aftalen træder i kraft, vil stort set alt affald i Egedal blive indsamlet med el-biler, uden at det bliver dyrere.

Udbredelsen af el-biler i affaldsindsamlingen bidrager til at opfylde Egedal Kommunes mål om at være CO2-neutral i 2030.

## **Nye ruter vil optimere indsamlingen**

Samtidig med, at Egedal Kommune skifter transportør, lægges ruterne for tømning om. Det gør de for at optimere indsamlingen af affald og mindske antallet af kørte kilometer. Dermed kommer der mindre tung trafik på vejene.

Det betyder også, at affaldsbeholderne til genanvendeligt affald kan blive tømt på andre dage end hidtil. Det gælder plast/mad- og drikkekartoner og papir, glas og metal samt pap.

## **Tjek din tømmekalender**

Vi anbefaler derfor, at du tjekker din tømmekalender, så du kan se, hvornår dine affaldsbeholdere bliver tømt efter den 1. oktober.

Der ændres ikke på, hvor ofte dine beholdere bliver tømt. Du skal også fortsat sortere dit affald og bruge dine beholdere på samme måde som i dag.

[Se din tømmekalender i Affaldsportalen](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/villa-eller-parcelhus/selvbetjening)

**Få besked om din næste tømning** Hvis du er tilmeldt vores SMS- eller mailservice, får du en påmindelse, når det er tid til at få tømt dit affald. Du får også besked ved eventuelle driftsforstyrrelser.

Du kan tilmelde dig SMS- og mailservice i [Affaldsportalen](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger/villa-eller-parcelhus/selvbetjening).

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/e99c729b-bb0c-4bb5-c5e7-08de3554d60d?width=800)

## Yderligere information

Læs mere om affaldssortering og find svar på de mest almindelige spørgsmål på [Egedalsorterer.dk](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/private-husholdninger "Egedalsorterer.dk") eller i appen Affaldsportal. **** Du kan også skrive til affald@egekom.dk.

## Om Verdis A/S

Verdis A/S har vundet indsamlingen af genanvendeligt affald i Egedal for seks år med mulighed for forlængelse i to år.

Det er en forholdsvis lang kontrakt, hvilket er med til at holde prisen på indsamlingen nede. Ud over at bruge el-biler i indsamlingen lægger Verdis bl.a. vægt på at sikre uddannelse til sine medarbejdere og samarbejde med lokale jobcentre om at rekruttere arbejdskraft.

Læs mere på [Verdis' hjemmeside.](https://verdis.dk/ "Verdis' hjemmeside.")

## Kontakt

### Affald

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

affald@egekom.dk

### Ring til os

[7259 7664](tel:7259%207664)

### Bemærk

                            Opkald besvares af Vestforbrænding
