---
title: "Flere el-biler i Egedals affaldsindsamling"
description: "Egedal Kommune får fra næste efterår ny operatør til indsamling af genanvendeligt affald. Det er Verdis A/S, som har vundet efter EU-udbud. Når aftalen træder i kraft i oktober 2026, vil stort set alt affald i Egedal blive indsamlet med el-biler."
date: "2025-12-22"
created: "2025-12-22"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Flere el-biler i Egedals affaldsindsamling](https://egedalkommune.dk/nyheder/flere-el-biler-i-egedals-affaldsindsamling)

# Flere el-biler i Egedals affaldsindsamling

Egedal Kommune får fra næste efterår ny operatør til indsamling af genanvendeligt affald. Det er Verdis A/S, som har vundet efter EU-udbud. Når aftalen træder i kraft i oktober 2026, vil stort set alt affald i Egedal blive indsamlet med el-biler, uden at det bliver dyrere.

![Renovationsbil fra Verdis](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/e99c729b-bb0c-4bb5-c5e7-08de3554d60d?width=800)

Udbredelse af el-biler i affaldsindsamlingen bidrager til at opfylde Egedal Kommunes mål om at være CO2-neutral i 2030.

Verdis har vundet indsamlingen af genanvendeligt affald for seks år med mulighed for forlængelse i to år. Det er en forholdsvis lang kontrakt, hvilket er med til at holde prisen på indsamling nede. Taksten for indsamling af affald er således lavere i 2026.

 Udover at bruge el-biler i indsamlingen lægger Verdis bl.a. vægt på at sikre uddannelse til sine medarbejdere og samarbejde med lokale jobcentre om at rekruttere arbejdskraft.

En væsentlig del af den samlede CO2-udledning i Danmark kommer fra transport. Overgang til el-biler er således et meget vigtigt skridt i at nedbringe CO2-udledningen.

## Mere om Verdis

Verdis Danmark er en landsdækkende udbyder af miljøvedligeholdelsestjenester.

Læs mere på: [Verdis hjemmeside - Vi når dine miljømål](https://verdis.dk/)

## Kontakt

### Affald

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

affald@egekom.dk

### Ring til os

[7259 7664](tel:7259%207664)

### Bemærk

                            Opkald besvares af Vestforbrænding
