---
title: "Er din olietank stadig lovlig?"
description: "Opvarmer du din bolig med olie, er det en god idé at holde øje med alderen på din olietank. Tanken har en begrænset levetid, og når den udløber, er den ikke længere lovlig."
date: "2026-04-22"
created: "2026-04-22"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Er din olietank stadig lovlig?](https://egedalkommune.dk/nyheder/er-din-olietank-stadig-lovlig)

# Er din olietank stadig lovlig?

Opvarmer du din bolig med olie, er det en god idé at holde øje med alderen på din olietank. Tanken har en begrænset levetid, og når den udløber, er den ikke længere lovlig.

                            [Tjek levetiden på din olietank (sløjfningstermin)](https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/miljoeregler-for-olietanke/villaolietanke)

Med tiden bliver en olietank slidt, og hvis den bliver for gammel, er den ikke længere lovlig. Skulle der opstå et læk, kan olie sive ud i jorden og give en alvorlig forurening. Det kan være både dyrt og besværligt at rydde op, og din forsikring dækker kun så længe din olietank lever op til reglerne.

## Det kan du gøre

Det er heldigvis nemt at være på forkant:

- Tjek hvor gammel din olietank er (det står i tankattesten)
- Find ud af, hvornår den skal udskiftes eller sløjfes (tjek sløjfningsterminen)
- Kontakt din oliefyrstekniker, hvis du er i tvivl

Du kan se sløjfningsterminen for din olietank på miljøstyrelsens hjemmeside. Levetiden på din olietank afhænger blandt andet af dens materiale, type og placering.

## Husk at anmelde sløjfning til kommunen

Hvis din tank er blevet for gammel og skal sløjfes, er det vigtigt, at du melder den fra hos kommunen. Hvis du skal have en ny tank, skal du anmelde det til kommunen senest 14 dage før, den bliver sat op.

[Afmeld olietank](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/f5163d2c-9078-47a1-89af-ca4f52c31c8c)

                            [Anmeld ny olietank](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/d4cee3aa-8fd5-4574-b7cc-a83ac7bc133b)

## Har du brug for hjælp?

Reglerne er lavet for at beskytte både dig og miljøet. Ved at tjekke din tank i tide kan du undgå ubehagelige overraskelser og være sikker på, at din forsikring dækker, hvis uheldet skulle være ude. Er du i tvivl om noget, kan du tage fat i din oliefyrstekniker eller kontakte os i kommunen.

## Kontakt

### By, teknik og miljø

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
