Skip til hoved indholdet

En god infrastruktur er vigtigst for virksomhederne ved Kildedal Bakke

Der blev i går afholdt et dialogmøde mellem virksomhederne ved Kildedal Bakke og Egedal Kommune, hvor mødet bød på spændende snakke om bl.a. vigtigheden af en god infrastruktur, omstillingen til flere grønne tiltag og fjernvarme samt bedre videndeling.

Det var administrerende direktør Søren Weihrauch fra virksomheden AxFlow A/S, der var vært på mødet, hvor også virksomhederne Demant A/S og DLF Seeds A/S deltog. Fra Egedal Kommune deltog formand for Kultur-, Fritid- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup samt By- og erhvervsdirektør Ellen Hvidt Thelle og erhvervspartner Thomas Birger Hansen. 

Blandt de mange spændende emner, der blev diskuteret på mødet, blev det hurtigt klart, at en god infrastruktur var højest på ønskelisten fra virksomhedernes side. Udvalgsformand Charlotte Haagendrup siger: ”Det er vigtigt at være i dialog med erhvervslivet. I Egedal Kommune har vi høje ambitioner for erhvervsindsatsen, og vi vil styrke samarbejdet med virksomhederne for at skabe gensidig værdi. For virksomhederne ved Kildedal Bakke er det tydeligt, at infrastruktur er det vigtigste fx 10 min. S-togsdrift og tilkørselsforhold, der kan være med til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere til virksomhederne. 

Derudover var der også snakke om, hvordan virksomhederne kan få hjælp til at få en mere bæredygtig forretning, om udrulningen af fjernvarme samt hvordan vi kan sikre endnu bedre videndeling. Repræsentanterne fra Egedal Kommune fortalte desuden om den forestående udvikling ved Kildedal Bakke herunder det kommende projektudbud af de kommunale erhvervsarealer i Kong Svends Park og om DBUs fortsatte interesse i Kildedal Nord. 

Spørgsmål 

Hvis du har spørgsmål om forhold ved Kildedal Bakke i Kong Svends Park eller erhvervsforhold i øvrigt, så kontakt erhvervspartnerne Jon Bjergfelt på 7259 6259 eller Thomas Birger Hansen på 7259 7207.

Kontakt

Erhvervsteamet

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Erhverv@egekom.dk

Ring til os

Erhvervspartner Thomas B. Hansen Tlf.: 7259 7207

Erhvervspartner Jon Bjergfelt Tlf.: 7259 6259

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier