---
title: "Elevråd gav forvaltning anbefalinger om trivsel"
description: "Omkring 90 elevrådsrepræsentanter fra Egedals skoler var samlet på rådhuset tirsdag den 8. april, hvor Ung Egedal og Egedals Fælles Elevråd afholdt Elevrådsdag. Eleverne kom med anbefalinger til indsatser, der skal sikre det bedste ungeliv i Egedal."
date: "2025-04-10"
created: "2025-04-10"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Elevråd gav forvaltning anbefalinger om trivsel](https://egedalkommune.dk/nyheder/elevraad-gav-forvaltning-anbefalinger-om-trivsel)

# Elevråd gav forvaltning anbefalinger om trivsel

Omkring 90 elevrådsrepræsentanter fra Egedals skoler var samlet på rådhuset tirsdag den 8. april, hvor Ung Egedal og Egedals Fælles Elevråd afholdt Elevrådsdag. Eleverne kom med anbefalinger til indsatser, der skal sikre det bedste ungeliv i Egedal.

## Workshops og debat på rådhuset

Der var ekstra meget liv og snak på rådhuset tirsdag den 8.
april, da godt 90 unge elevrådsrepræsentanter fra 7.-9. klasse på alle Egedal
Kommunes skoler mødte ind til kanelsnegle og kakao og en fælles elevrådsdag
fyldt med inspiration, samarbejde og fede aktiviteter.

Repræsentanter fra Egedals Fælles Elevråd bød velkommen, inden de overlod ordet til borgmester i Egedal Kommune, Vicky Holst Rasmussen. Hun er imponeret over de unge:

*”Elevernehar taget et stort ansvar og selv været med til at planlægge dagen. Det er etvigtigt skridt i forhold til at styrke ungeinddragelsen og elevdemokratiet.Samtidig har de taget udfordringen på sig i forhold til aktivt at skabe bedretrivsel i deres egen hverdag.”*

Om formiddagen afholdt eleverne en række workshops og drøftede
aktuelle tendenser og udfordringer i ungelivet. Drøftelserne tog bl.a.
udgangspunkt i resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen 2024/25, som næsten
100.000 unge på landsplan har besvaret.

## Anbefalinger præsenteret

Som afslutning på arbejdet præsenterede eleverne en række
anbefalinger til indretningen af ungelivet for Egedal Kommunes skolechef, Peter
Brixen, og velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard.

Anbefalingerne handlede om, hvordan de voksne kan hjælpe de
unge – og hvordan de unge kan hjælpe hinanden - blandt andet i spørgsmål om
alkohol, nikotinprodukter og søvn. Et andet vigtigt tema var, hvordan man
skaber gode og sunde fællesskaber, som de unge har lyst til at deltage i.

## Motiverende at blive lyttet til

Freja Marie Skouboe Daub, 9.D på Stenløse Privatskole, har, som en del af Egedals Fælles Elevråd, været med til at arrangere dagen:

*”Man bliver stolt af at se det, vi har arbejdet på længe komme til live. Det er spændende at gøre det sammen og få så mange inputs som muligt.”*

Det var tydeligt at mærke engagementet og snakken i de forskellige grupper og i byrådssalen. Emnerne - og hvordan udfordringerne kan løses - er noget, der optager eleverne. Selma Azoulay Pedersen, som er elevrådsrepræsentant for 9.A på Maglehøjskolen, siger:

*”Det er meget motiverede, at der er nogle mennesker, der vil lyttetil det, vi vil sige. Det gør en stor forskel, at det ikke er noget, hvor vi skal sidde oghøre på en masse information og råd, men at det er vores input og vores stemme,der bliver lyttet til."*

Hun bakkes op af Maja Mørck Jensen fra 9.A på Lærkeskolen:

Det betyder meget at være i et trygt rum, hvor vores input bliver tager seriøst. Og at de voksne her hjælper os med at få formidlet vores input videre på en god måde til dem, der faktisk kan ændre på tingene.

                Maja Mørck Jensen, 9.A på Lærkeskolen

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/2302ce14-c627-4290-8bcb-08dd77ca345a?width=800)

 *Fra venstre:* *Freja Marie Skouboe Daub, Maja Mørck Jensen og* *Selma Azoulay Pedersen.*

## Anbefalinger skal fremlægges for politikerne

Efter den fælles frokost var der stjerneløb med poster
arrangeret af Egedals Fælles Elevråd, inden dagen blev rundet af med en kåring
af vinder og fælles afslutning i byrådssalen.

De unge skal på et senere tidspunkt præsentere deres
anbefalinger for politikerne. Derudover bruges de unges input aktivt i Fælles
om Ungelivet og det videre arbejde med at lave indsatser, aktiviteter og
projekter, der udvikler ungelivet i Egedal samt i dialogen med forældre, bl.a.
på oplæg og skolebestyrelsesmøder.

## Yderligere information

- [Læs mere om Ungeprofilundersøgelsen.](https://www.boernungeliv.dk/Public/Unge/Undersoegelser.aspx "Læs mere om Ungeprofilundersøgelsen her.")
- Læs mere om [Fælles Om Ungelivet](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/9859b9fe-6fce-44e7-accd-59c581373b46 "Fælles Om Ungelivet")
- [Læs mere om Ung Egedal her.](https://www.ungegedal.dk/ "Læs mere om Ung Egedal her.")

## Kontakt

### Ung Egedal

Hindbærvangen 224

                                    2765

                                    Smørum

### Ring til os

72599200

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/e8e7c5c5-0c10-4995-b852-4ab1f6529664/)

### Bemærk

                            Ung Egedals administrations åbningstider og aktiviteter følger i udgangspunktet skolernes feriekalender.

[Læs mere på Ung Egedals hjemmeside](https://ungegedal.dk/ "Læs mere på Ung Egedals hjemmeside")
