Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Egedals store kultur- og fritidsmesse vender tilbage den 6. september

Vi gentager succesen fra sidste år og afholder igen kultur- og fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden” - en unik mulighed for at opleve, hvad Egedals foreningsliv kan tilbyde.

Oplev det mangfoldige fritidsliv i Egedal

Lørdag den 6. september 2025 slår Egedal Rådhus endnu engang dørene op til en sjov og inspirerende dag, hvor kommunens mange frivillige foreninger og ildsjæle står klar til at vise, hvad de har at byde på - og hjælpe jer i gang, hvis I har lyst til at være med. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne – uanset alder og interesser.

Uanset om du er til spejder, svømning, skydning eller vandreture i solnedgangen, er der noget for dig til kultur- og fritidsmessen. Mange af kommunens idrætsforeninger, spejdere, aftenskoler, kunst- og kulturgrupper, humanitære organisationer og mange flere står klar med stande, aktiviteter og indblik i deres arbejde. Du kan møde nye fællesskaber, blive inspireret – og måske finde din næste fritidsinteresse.

Der vil være madboder, musik, dans, opvisninger og sjove aktiviteter for hele familien. Café Liva disker op med lækre bagels, og Kaffe do Sitio sørger for friskbrygget kaffe.

Også borgmester i Egedal Kommune, Vicky Holst Rasmussen, glæder sig: ”Jeg håber, at mange borgere vil komme forbi rådhuset og opleve de mange forskellige muligheder og fællesskaber, som foreningerne i Egedal har at byde på". Vicky Holst Rasmussen tilføjer: ”De frivillige er nøgleaktører i vores samfund. Gennem foreningernes arbejde er de med til at skabe så meget sammenhængskraft.

Hædring af Egedals frivillige ildsjæle

Messen er også en hyldest til dem, der gør en forskel i hverdagen. Som borger kan du indstille både foreninger og enkeltpersoner til én af fire priser:

  • Kulturprisen
  • Initiativprisen
  • Fællesskabsprisen
  • Ildsjæleprisen

Kultur- og fritidsmessen er borgernes og foreningernes festdag. Der bliver så mange spændende aktiviteter med bred spændvidde. Der er noget for alle aldersgrupper. Samtidig får byrådet lejlighed til at hylde de frivillige i foreningerne med Ildsjæleprisen, Kulturprisen, Initiativprisen og Fællesskabsprisen,”” udtaler formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, Charlotte Haagendrup.

Sidste frist for at indstille kandidater er den 6. august 2025. I kan indstille til priserne ved at gå til hjemmesiden egedalkommune.dk/frivillighed, hvor indstillingslinkene til hver af de fire priser er.

Foreninger og madboder – I kan stadig nå at være med

Er du en del af en forening i Egedal? Eller har du en madbod med lækkerier, du gerne vil præsentere? Så er det stadig muligt at få en stand på messen. Sidste frist for tilmelding er den 13. august 2025.

Kontakt

Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Egedal Rådhus er åbent

Mandag - torsdag 8-19
Fredag 8-15

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier