Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Egedal-medarbejdere fik diplom på viden om demens

En række medarbejdere i Egedal Kommune, som arbejder med demensområdet, har siden august 2022 være en del af forløbet ’Kom godt videre’ med Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Nu har medarbejderne fået diplom på deres kompetencer.

En række medarbejdere i Egedal Kommune, som arbejder med demensområdet, har nu fået diplom på deres kompetencer, efter de har deltaget i forløbet ’Kom godt videre’ med Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold.

Ved en festlig reception den 21. februar i Byrådssalen overrakte Sundhedsstyrelsen nøglepersonerne deres beviser for deltagelse. Samtidig fik Engbo og Solkrogen et ”centerbevis”. En række medarbejdere fortalte ved receptionen om deres nye viden.

Anledningen til deltagelsen i projektet er bl.a. åbningen af det nye demensplejecenter Hyrdevænget i marts 2023. Åbning af et nyt demensplejecenter kræver en særlig indsats for, at beboerne allerede fra indflytningen oplever en tryg og overskuelig hverdag.

Leder af Demensområdet i Egedal Kommune, Shannet Jacobsen, forklarer: ”Forløbet med Demensrejseholdet har været med til at give flere kompetencer og et fælles fagligt fundament for alle medarbejdere indenfor området. Det betyder, at vi er blevet endnu dygtigere til pleje af borgere med demens og kan skabe et bedre miljø for både beboere og personale.” 

Demensrejseholdet har været med til at løfte kompetenceniveauet for alle faggrupper. Konkret arbejdes målrettet med nedbringelse af brugen af antipsykotisk medicin, forebyggelse af magtanvendelse og at skabe et bedre miljø for både beboere og personale.

Borgmester i Egedal Kommune Vicky Holst Rasmussen er også stolt af forløbet og medarbejderne: ”Vi skal hele tiden udvikle os på demensområdet, når der kommer ny viden. På den måde kan vi drage endnu bedre omsorg for både den syge og de pårørende, som også berøres af sygdommen. Demens kræver fagligt kompetente medarbejdere, og dem har vi i Egedal Kommune.”

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Egedal Rådhus er åbent

Mandag - torsdag 8-19
Fredag 8-15

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier