---
title: "Egedal Kommune søger nævninger og domsmænd"
description: "Vil du have indblik i det danske retssystem og være med til at træffe afgørelser i straffesager? Egedal Kommune søger borgere, der ønsker at blive nævning eller domsmand i perioden 2028-2031."
date: "2026-10-14"
created: "2026-10-14"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Egedal Kommune søger nævninger og domsmænd](https://egedalkommune.dk/nyheder/egedal-kommune-soeger-naevninger-og-domsmaend)

# Egedal Kommune søger nævninger og domsmænd

Vil du have indblik i det danske retssystem og være med til at træffe afgørelser i straffesager? Egedal Kommune søger borgere, der ønsker at blive nævning eller domsmand i perioden 2028-2031.

                            [Ansøg om at komme på grundlisten over nævninger og dommænd](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/38c8e40f-91bf-49b5-be2e-8361a59b435f)

Som nævning eller domsmand deltager du i behandlingen af straffesager ved domstolene sammen med juridisk uddannede dommere. Her er du med til at vurdere sager og træffe afgørelser om skyld og straf. Det kræver ingen særlige kompetencer eller juridisk uddannelse.

## En vigtig opgave for almindelige borgere

Det er en vigtig del af det danske retssystem, at almindelige borgere deltager i behandlingen af straffesager. Det bidrager til retssikkerheden og sikrer, at forskellige perspektiver fra befolkningen bliver repræsenteret.

Derfor ønsker Egedal Kommune at sammensætte en grundliste, der afspejler befolkningen bedst muligt. Vi opfordrer interesserede borgere til at søge uanset alder, køn, uddannelse og baggrund.

Som nævning eller domsmand får du samtidig et indblik i, hvordan retssystemet fungerer, og mulighed for at bidrage til vigtige afgørelser.

## Sådan kommer du i betragtning

Hvis du ønsker at blive nævning eller domsmand, skal du ansøge om at komme på kommunens grundliste senest den 1. december 2026.

Egedal Kommunes grundlisteudvalg udarbejder en grundliste på baggrund af ansøgningerne. Listen sendes videre til domstolene, hvorefter landsretten udvælger de personer, der skal fungere som nævninger og domsmænd i perioden 1. januar 2028 til 31. december 2031.

Læs mere om kravene og ansøg om at komme på grundlisten

## Hvem kan blive nævning eller domsmand?

Du kan som udgangspunkt komme i betragtning, hvis du:

- Er dansk statsborger
- Har stemmeret til Folketinget
- Bor i kommunen
- Er fyldt 18 år ved periodens start
- Ikke opfylder nogle af de lovbestemte udelukkelsesgrunde

Grundlisten skal afspejle befolkningen bedst muligt.

## Sådan foregår udvælgelsen

1. Du sender din ansøgning.
2. Grundlisteudvalget udarbejder en grundliste.
3. Grundlisten sendes til domstolene.
4. Landsretten udvælger efterfølgende de personer, der skal fungere som nævninger og domsmænd.

Det er derfor ikke alle ansøgere, der bliver endeligt udpeget.

[Læs mere om kravene og ansøg om at komme på grundlisten](https:///MOLIRIPAGE/38c8e40f-91bf-49b5-be2e-8361a59b435f "Bliv nævning eller domsmand i perioden 2028-2031")

## Kontakt

### Jura

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/81f6a151-1095-47e4-af7b-42b2313d0ae4/)

Denne afdeling kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
