Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Egedal er Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune

Egedal er Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune

De seneste års satsning i Egedal Kommune giver resultater. I Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed tager kommunen for 2. år i træk et kæmpespring frem, og er nu den mest erhvervsvenlige kommune i hele Nordsjællan

I Egedal er der registreret omkring 2000 virksomheder. I år har 48 af dem svaret på Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, i 2020 var det 47. Ud over svar fra virksomhederne bygger undersøgelsen på en lang række statistiske data.


Egedal ligger nu på en samlet plads nr. 50. For andet år i træk springer kommunen hele 21 pladser op af listen, og er gået fra en plads nr. 92 i 2019, til en plads nr. 71 i 2020, og endelig til en plads nr. 50 i år. Placeringen betyder også, at kommunen er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland – og blandt de allerbedste i hovedstadsområdet, når man taler om erhvervsvenlighed.


En fælles indsats har givet resultat

I Egedal er formand for Kultur- og erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup begejstret for resultatet af undersøgelsen.


- Det som vi ser nu, er resultatet af flere års målrettet indsats. Fra politisk side har vi prioriteret og styrket vores erhvervsindsats. Vi har sidste år halveret dækningsafgiften, og vi har styrket dialogen med vores virksomheder. Vi kan se i undersøgelsen, at virksomhederne vurderer dialogen med kommunen rigtig højt.


Charlotte Haagendrup er også særligt glad for, at vurderingen af den kommunale sagsbehandling er steget fra en plads nr. 63 til en plads nr. 19.


- Vi scorer rigtig flot når vi ser på sagsbehandlingstider på byggesager og på behandlingen af sygedagpengesager. Og når virksomhederne så oven i købet tilkendegiver, at de modtager en kompetent og effektiv sagsbehandling, så er det svært ikke at få armene ned.
Resultatet er en fælles indsats på tværs af alle fagområder i kommunen. En tværgående styregruppe har været med til at sikre, at alle har kendt til kommunens mål om at være blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i hovedstadsområdet.


Grøn udvikling og fokus på infrastruktur og transport


Et andet punkt, som Egedal Kommune placerer sig godt på, er den grønne udvikling. Her ligger kommunen på en plads nr. 29. Den grønne udvikling handler blandt andet om genanvendelse af affald, og om energirenovering af offentlige bygninger. Det er borgmester Karsten Søndergaard rigtig glad for.


- Jeg lægger særlig vægt på, at virksomhederne mærker at vi har en række kommunale initiativer, som bidrager til den bæredygtige omstilling i virksomhederne. Det har vi med projekt ”bæredygtig bundlinje” og en stor indsats for at klima-renovere vores kommunale bygninger også haft stor fokus på.


Også inden for infrastrukturen har kommunen markeret sig. Med kampagnen for en forlængelse af Frederikssundmotorvejen har man kæmpet for bedre trafikale forhold, det samme gælder indsatsen for 10-minutters drift på S-togsbanen.


Fest i dag – igen i arbejdstøjet i morgen


Borgmester Karsten Søndergaard er også godt tilfreds med placeringen i undersøgelsen.


- Det er virkelig svært ikke at være stolt i dag. Både af mine kolleger i byrådet, som har sat de politiske rammer for den fokus, vi har på erhvervslivet i kommunen. Vi VIL rigtig gerne vores virksomheder – og det vil vi jo også, fordi vi gerne vil have udvikling og arbejdspladser i kommunen.


Når det er sagt, er der stadig plads til forbedring på flere områder.


- Jeg er særligt opmærksom på, at vi stadig ikke er i mål, når det gælder bredbåndsdækningen. Efter en lang periode med corona ved vi alle, hvor vigtigt det er at kunne være på, uanset om man er privat eller virksomheder. Jeg ved, at der er mange borgere og virksomheder, som har kæmpet ihærdigt for en bedre dækning gennem længere tid – dem vil vi meget gerne understøtte.

Lige nu fejrer man placeringen – men fra i morgen er alle igen tilbage i arbejdstøjet – målet er selvfølgelig en endnu bedre placering til næste år.

Kontakt

Erhvervsteamet

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Erhverv@egekom.dk

Ring til os

Erhvervspartner Thomas B. Hansen Tlf.: 7259 7207

Erhvervspartner Jon Bjergfelt Tlf.: 7259 6259

Kontakt

Kommunikation

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
kommunikation@egekom.dk

Ring til os

Pressekontakt

Pressekonsulent 
Christian Frederik Mortensen
E-mail: Christian.Mortensen@egekom.dk
Tlf: 7259 6442

HR- og kommunikationschef 
Henrik Skovdal
E-mail: Henrik.Skovdal@egekom.dk
Tlf: 2016 6977

Egedal Kommunes presserum

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier