---
title: "Egedal-børn oplevede unik performancekunst"
description: "I sidste uge deltog otte 6. klasser fra Egedal med i alt 150 elever samt lærere og pædagoger i performancefestivalen Performing Landscapes, som blev afholdt i Tungegårdsgrøften ved Skenkelsø Mølle."
date: "2026-08-26"
created: "2026-08-26"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Egedal-børn oplevede unik performancekunst](https://egedalkommune.dk/nyheder/egedal-boern-oplevede-unik-performancekunst)

# Egedal-børn oplevede unik performancekunst

I sidste uge deltog otte 6. klasser fra Egedal med i alt 150 elever samt lærere og pædagoger i performancefestivalen Performing Landscapes, som blev afholdt i Tungegårdsgrøften ved Skenkelsø Mølle.

Performing Landscapes var arrangeret af Egedal Kommune i samarbejde med Københavns Internationale Teater, og havde temaet "Natursyn gennem Tiderne".

## Naturen som omdrejningspunkt

 Syv kunstnere opførte forskellige performance-værker, der alle havde naturen som omdrejningspunkt. Eleverne blev introduceret for kunst, natur, lokalhistorie og fik masser af oplevelser med performance i naturen.

 I forbindelse med performanceteatret holdt lokalhistoriker og storyteller Ragnhild Clod Pedersen og naturvejleder Jacob Nøhr Schubart oplæg og workshops om "natursyn gennem tiderne".

## Indtryk på eleverne

Eleverne har i en evaluering svaret, hvad der var det sjoveste eller mest spændende, de oplevede i Performing Landscapes. Kommentarerne viser, at mange synes, det var spændende at være inddraget i kunstnernes performance:

Det der med metal med Astrid [kunstner]…” og ”Flintestenene, fordi det var sjovt at røre ved dem og at de er så gamle, som Georg [kunstner] sagde…

                Elev, 6. klasse

På andre gjorde mødet med naturen større indtryk:

”Ikke rigtig noget, det var meget mærkeligt, men hvis jeg skulle vælge noget, var det, da vi skulle ud i skoven og på marken med køerne.”

For nogen var hverken performancekunst eller køer af større interesse:

”Det var kedeligt, fordi jeg er sådan en sportsdreng - jeg er ikke til natur…”

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/c9c5f568-8d12-4c85-bbc8-4e65d1738de8?width=800)

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/ce9aa453-7319-4dbb-90c8-6b8ea2dd9416?width=800)

![Performing Landscapes 2026](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/16402b4c-cbc5-43f8-8ec8-0612e0941faa?width=800)Performing Landscapes 2026

## Performing Landscapes

Under temaet "Natursyn gennem Tiderne" inviterede Egedal Kommune i samarbejde med Københavns Internationale Teater til performancefestivalen Performing Landscapes.

I dagene 18.-20. august oplevede otte af kommunens 6. klasser således en helt særlig dag med læring om kunst, natur, lokalhistorie og klima. Eleverne blev præsenteret for to professionelle naturformidlende performances og et oplæg om natursyn i den smukke Tungegårdsgrøft nær Skenkelsø Mølle.

Derudover kunne de opleve udstillingen "Naturen Fortæller" skabt af vores lokale historikere.

Læs mere om [Performing Landscapes Egedal 2026](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/121c96db-9242-4417-bf8b-ef05385cb11f "Performing Landscapes Egedal 2026").

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
