---
title: "Debatarrangement med Caspar Eric: Handicap, samfund og muligheder"
description: "Handicaprådet i Egedal Kommune inviterer alle med interesse for handicapområdet til debatarrangement med oplæg af forfatter og digter Caspar Eric. Arrangementet er gratis og foregår den 13. marts kl. 19-21 i byrådssalen på Egedal Rådhus."
date: "2025-02-23"
created: "2025-02-23"
tags:
  - "handicap"
  - "Caspar Eric"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Debatarrangement med Caspar Eric: Handicap, samfund og muligheder](https://egedalkommune.dk/nyheder/debatarrangement-med-caspar-eric-handicap-samfund-og-muligheder)

# Debatarrangement med Caspar Eric: Handicap, samfund og muligheder

Handicaprådet i Egedal Kommune inviterer alle med interesse for handicapområdet til debatarrangement med oplæg af forfatter og digter Caspar Eric. Arrangementet er gratis og foregår den 13. marts kl. 19-21 i byrådssalen på Egedal Rådhus.

## Samfund og handicap

Caspar Eric stiller skarpt på, hvordan
samfundet ser på handicap, og de udfordringer, vi står over for i den danske
velfærdsstat – særligt når det gælder arbejdsliv, job og beskæftigelse for unge
med handicap.

![Caspar Eric.](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/6cf91a17-1933-4032-8ee5-08dd52512dec?width=800)

 *Caspar Eric.*

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer stiller
han de svære, men vigtige spørgsmål:

- Er samfundet overhovedet indrettet til
mennesker med handicap?
- Hvad betyder det for den enkelte?
- Og hvad kan vi gøre
for at skabe bedre vilkår?

## Tid og sted

Debatarrangementet finder sted **torsdag den 13. marts 2025 kl. 19.00-21.00** i byrådssalen på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke. Det er gratis at deltage, og man skal bare møde op.

Der vil være en pause undervejs, hvor det er muligt at møde Handicaprådets medlemmer, netværke med andre deltagere og nyde en kop
kaffe og lidt kage.

Handicaprådet håber at se mange engagerede deltagere!

## Om Caspar Eric

Caspar Eric er digter og forfatter, og gennem sin kunst
sætter han fokus på handicap og samfundets barrierer. Med afsæt i sine egne
erfaringer beskriver han, hvordan et handicap først opstår, når det møder et
samfund, der ikke er indrettet til det. Hans værker kredser om velfærd,
ligestilling og retten til et værdigt liv – og han har gjort det til sin
mission at give handicapdebatten en stærkere stemme i kulturen.

Caspar Eric er født den 9. maj 1978 og lever med cerebral parese.

## Om Handicaprådet

Egedal Kommunes Handicapråd består af seks medlemmer - tre medlemmer fra DH Egedal og tre byrådspolitikere. DH Egedal er Danske Handicaporganisationers lokale afdeling i Egedal. Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation for 36 handicaporganisationer, som repræsenterer alle handicapgrupper.

[Læs mere om Handicaprådet her.](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/9a9da874-8a9d-4701-9c96-9b4737cde265 "Læs mere om Handicaprådet her.")
