---
title: "Danmark dropper røgen: Tre ud af fire rygere ønsker at stoppe – og der er hjælp at hente"
description: "Egedal Kommune er igen i år med i kampagnen ”Danmark dropper røgen”, der skal gøre det lettere at finde vej til den gratis hjælp, der virker. Der findes flere muligheder, både online og lokalt her i Egedal."
date: "2026-10-01"
created: "2026-10-01"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Danmark dropper røgen: Tre ud af fire rygere ønsker at stoppe – og der er hjælp at hente](https://egedalkommune.dk/nyheder/danmark-dropper-roegen-tre-ud-af-fire-rygere-oensker-at-stoppe-og-der-er-hjaelp-at-hente)

# Danmark dropper røgen: Tre ud af fire rygere ønsker at stoppe – og der er hjælp at hente

Egedal Kommune er igen i år med i kampagnen ”Danmark dropper røgen”, der skal gøre det lettere at finde vej til den gratis hjælp, der virker. Der findes flere muligheder, både online og lokalt her i Egedal.

Omkring tre ud af fire daglige rygere vil gerne stoppe med at ryge. Det svarer til knap 400.000 danskere. Alligevel er det kun omkring 1,5 procent af dagligrygerne, der i dag benytter sig af de kommunale rygestoptilbud – selvom chancen for at lykkes er op til fem gange større med professionel hjælp.

Derfor er Egedal Kommune igen i år med i den landsdækkende kampagne *Danmark dropper røgen*, som skal gøre det lettere for flere at finde vej til den gratis hjælp.

Kampagnen, der kører i hele oktober måned, samler aktører på tværs af kommuner, arbejdspladser, foreninger og civilsamfund og guider rygere direkte videre til professionel rygestophjælp via den fælles indgang [ex-ryger.dk](https://www.ex-ryger.dk/ "ex-ryger.dk")

## **Flere mulighederne for gratis hjælp**

Man kan få hjælp til at stoppe med at ryge – og til alle andre former for nikotinafhængighed – på flere måder:

På [ex-ryger.dk](https://www.ex-ryger.dk/ "ex-ryger.dk") kan man få overblik over de eksisterende rygestoptilbud, dvs. kommunernes stoptilbud, Stopliniens rådgivning og appen Kvit. Tilbuddene præsenteres på en ny og mere overskuelig måde, så det er blevet lettere at finde den hjælp, som passer bedst.

Gennem sjove tests om bl.a. rygertyper guides brugeren frem til det stoptilbud, som passer bedst. En simulator med fem klassiske situationer i den første tid som røgfri hjælper på en humoristisk måde med holdbare strategier.

## **Lokalt forløb i Egedal Sundhedscenter**

Er man mere til et fysisk forløb, findes der også et gratis lokalt forløb i Egedal Sundhedscenter **** målrettet alle aldersgrupper, hvor man møder op seks gange og sammen med et hold arbejder på at komme fri af nikotinafhængigheden.
 Er du interesseret i at høre mere, så send en SMS til 1910 med teksten egesund. Du kan også ringe direkte og melde dig til på telefon 7259 6777.

[Læs mere om dine muligheder for at få hjælp lokalt i Egedal](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/fbc883af-9512-4264-9260-bc010d590d9f)

## For Tony blev rygestopforløb afgørende

57-årige Tony Christensen fra Smørum er en af de borgere, der har fået hjælp til at stoppe med at ryge gennem et forløb hos Egedal Sundhedscenter:

 ![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/478b8ef5-cfdb-4be8-8887-9910a8b7b9ff?width=800)

### *”Det var en stor hjælp løbende at tjekke ind og få støtte i processen. Jeg fik værktøjer til at dirigere tankerne over på noget andet og finde en anden form for belønning, når lysten til at ryge meldte sig. Vi tog ét skridt ad gangen og justerede undervejs, som vi fandt ud af, hvad der fungerede bedst for mig. Det er meget individuelt, og det er afgørende at finde noget, der er holdbart – også når det er svært.”*

*Tony Christensen, Smørum*

## Om Danmark dropper røgen

Bag kampagnen står Sund By Netværket og Stoplinien med støtte fra TrygFonden. Sammen arbejder de for, at flere får kendskab til – og gør brug af – de gratis rygestoptilbud, der allerede findes.

## **ex-ryger.dk**

På siden [ex-ryger.dk](https://www.ex-ryger.dk/ "ex-ryger.dk") kan man få overblik over de eksisterende rygestoptilbud:

- Stopliniens rådgivning
- Appen Kvit
- Kommunernes stoptilbud

Tilbuddene præsenteres på en ny og mere overskuelig måde, så det er blevet lettere at finde den hjælp, som passer bedst. Man kan blandt andet tage testen: [Hvilket rygestop passer til dig?](https://www.ex-ryger.dk/test/hvilket-rygestop-passer-til-dig)

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/43e94e27-1ef7-448f-a63d-a7f615ff98f4?width=800)

## Kontakt

### Egedal Sundhedscenter

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

### Ring til os

[Tlf.: 7259 6799](tel:Tlf.:%207259%206799)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/)
