Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Borgmesteren uddelte for første gang Egedalpriserne

Egedals borgmester var bevæget, over de mange fine ord prisvinderne havde fået af indstillerne, da hun for første gang skulle uddele de nye Egedalpriser.

Da Egedals borgmester som nyvalgt trådte til i januar, havde hun en ambition om, at sætte fokus på det store arbejde som de knap 3500 medarbejdere i kommunen dagligt udfører. Derfor indførte hun Egedal-priserne, som uddeles med fokus på det nære og lokale, hverdagen og kollegaskabet.

Priserne er ud over at være målrettet tre forskellige sider af arbejdet i kommunen, også afløser for den tidligere bogmesters fortjenstmedalje.

I alt 3 priser skulle derfor uddeles torsdag, da der var nytårskur på Egedal Rådhus. Hvor mere end 200 medarbejdere, borgere og byrådspolitikere var samlet, for at afholde coronaforsinket nytårskur, men i særdeleshed for at fejre prisvinderne og de indstillede.

46 indstillinger

De tre priser var: Én pris for bedste kollega, én for bedste hverdagshistorie og én til årets mest fleksible arbejdsplads. Egedal har netop en ambition om at være Danmarks mest fleksible arbejdsplads. Vinderne skulle findes blandt de i alt 46 indstillede, som alle havde det tilfælles at det var kollegerne der havde argumenteret for, hvorfor det netop var deres indstilling der havde fortjent udmærkelse.

- Det har ikke været en nem opgave at udvælge de tre prisvindere. Bag hver og en af de 46 indstillinger, gemmer der sig nemlig en rørende og inspirerende historie fra vores fælles arbejdsplads. Historier, der for mig vidner om en arbejdsplads, hvor vi vil hinanden og borgerne det bedste, og hvor vi er både nytænkende og iderige i de opgaver, vi løser. Det vil jeg gerne takke jer alle for – og jeg vil gerne sende en ekstra tak til jer, der har taget jer tiden til at reflektere over historierne og indstille jeres kollegaer – for de rørende historier og for, at I lægger mærke til den enkelte kollega eller det enkelte fællesskab, sagde Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, da hun foran publikum overrakte priserne til vinderne.

Vinderne af Egedal-priserne er:

Årets Kollega:

Vinnie Holtemann Hansson fra Ølstykke hjemmepleje.

Vinnies kollegaer har indstillet Vinnie, fordi:

”Vinnie er altid klar til at hjælpe og ikke bleg for at give den en ekstra skalle, når der er behov. Hvis vi mangler personale i dag-/aftenvagt, kan man altid regne med Vinnie.

Derudover er hun en af de personer i Ølstykke, som nærmest er et leksikon. Hun ved alt, og ellers skal hun nok finde ud af det.

Vinnie tager sig af alle sine kollegaer, hvad enten det er afløsere, vikarer, elever eller de faste kollegaer. Og så er hun bare altid smilende og glad og en, man kan regne med. Hun er guld værd for Ølstykkegruppen.

Årets hverdagshistorie:

Den bedste hverdagshistorie handler om medarbejdernes indsats i Ung Egedals ”Ungecaféen Kælderen”, og indstilleren leder af Ung Egedal fortæller:

”I november var coronasmittetallene høje, og vores ungehuse for de 13-18-årige var derfor lukkede. Vores ungecafé valgte derfor at gå på gaden flere af ugens dage for at møde de unge med et “I ringer, vi bringer”-koncept. På ungecaféens Instagramprofil skrev de:

“Vi er kommet i julehumør og er ude at gå med en vogn tirsdag, onsdag og torsdag i næste uge. Vi har kakao med flødeskum og gifler med. Skriv/ring, når vi er ude. Er I tæt på os, kommer vi gerne forbi med vognen og hygger sammen med jer. Derudover vil vi også stå et sted, hvor I kan møde os.”

Som leder var det fantastisk at opleve den idérigdom og evne til at tænke ud af boksen, som medarbejderne tog udfordringen op med i måden, de mødte de unge på. Og evnen til at nå dem digitalt har sat nye standarder for kommunikationen med de unge – i al fald hos os.”

Årets fleksible arbejdsplads:

Prisen for årets fleksible arbejdsplads går til Sundhedscentret, og det begrunder indstilleren centerchef Tina Wills med:

”Sundhedscenteret er fuldt af fleksibilitet og har fleksible løsninger på næsten alle fleksibel arbejdsplads-rammer: Medarbejderne tilrettelægger selv deres arbejde og er fleksible over for hinanden ift. opgaveløsning. Leder af Sundhedscenteret, Camilla Søltoft Bansleben, leder efter devisen: ”Medarbejderne kan møde, som de vil, hvis de kan varetage de opgaver, de har – i overensstemmelse med borgernes behov.” En medarbejder ønsker f.eks. en arbejdsuge med fire lange dage.

Dokumentation skal ske samme dag, men det kan sagtens være hjemmefra om aftenen, hvis det passer medarbejderen bedre. Medarbejderne kan også tage personalemøder hjemmefra.

Nogle af Sundhedscenterets aktiviteter kan ske udenfor, så borgerne og medarbejderne kan få frisk luft og bevægelse.”

Årets Kollega: Vinnie Holtemann Hansson fra Ølstykke hjemmepleje.

Modtagerne af årets hverdagshistorie: Den bedste hverdagshistorie handler om medarbejdernes indsats i Ung Egedals ”Ungecaféen Kælderen.

Årets fleksible arbejdsplads: Prisen for årets fleksible arbejdsplads går til Sundhedscentret.

Også flere byrådsmedlemmer var mødt op for at fejre medarbejderne. Her Ulrik John Nielsen og Bettina Zarp fra Lokallisten og Charlotte Haagendrup fra De Konservative.

Kontakt

Borgmestersekretariatet

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.

Kontakt os

Borgerservice og organisation

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Kontakt

Kommunikation

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
kommunikation@egekom.dk

Egedal Kommunes kommunikationsafdeling kan kontaktes gennem kommunens hovednummer på tlf. 7259 6000

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Egedal Rådhus er åbent

Mandag - torsdag 8-19
Fredag 8-15

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier