---
title: "Bliv pilot i Egedal Kommune"
description: "Interesserede borgere kan nu blive piloter – cykelpiloter. Egedal Kommune søger efter flere frivillige, som vil tage beboerne på plejehjem med på cykelture i rickshawcykler. Tirsdag den 19. maj afholdes infomøde, hvor man kan høre mere."
date: "2026-04-27"
created: "2026-04-27"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Bliv pilot i Egedal Kommune](https://egedalkommune.dk/nyheder/bliv-pilot-i-egedal-kommune)

# Bliv pilot i Egedal Kommune

Interesserede borgere kan nu blive piloter – cykelpiloter. Egedal Kommune søger efter flere frivillige, som vil tage beboerne på plejehjem med på cykelture i rickshawcykler. Tirsdag den 19. maj afholdes infomøde, hvor man kan høre mere om at være cykelpilot.

Cykelturene i rickshaws er med til at give beboerne på alle Egedal Kommunes plejehjem livsglæde, modvirke ensomhed og styrke fællesskabet. Også for piloterne er der gode oplevelser i mødet med de ældre.

## Kom og hør mere

Informationsmødet afholdes tirsdag den 19. maj kl. 15-16 i Caféen på plejehjemmet Porsebakken i Ledøje.

Mødet afholdes i samarbejde med [Cykling Uden Alder](https://cyklingudenalder.dk/ "Cykling Uden Alder"), som arbejder for at give flere ældre mulighed for at komme på cykeltur. Der er 1.195 tilknyttede rickshaws i Danmark og 3.837 cykelpiloter. Over halvdelen af landets kommuner er med i fællesskabet, herunder Egedal, som har været med i en årrække.

## Styrket livskvalitet

Borgmester i Egedal Kommune, Birgitte Neergaard-Kofod (C); siger:

”Cykling Uden Alder er et fantastisk projekt, som er med til at give livskvalitet for de ældre. Det er et godt eksempel på, hvordan frivillige kan bidrage med noget væsentligt til samfundet, som ikke kan løses af kommunen. Jeg håber, at mange har lyst til at være cykelpiloter.”

På mødet holder stifter og direktør for Cykling uden Alder, Ole Kassow, oplæg sammen med en frivillig cykelpilot. Desuden vil medarbejdere fra Egedal Kommune fortælle om visionen for frivillighed på plejehjemmene. Læs mere i boksen nedenfor.

## Informationsmøde: Bliv cykelpilot for beboere på Egedals plejecentre

**Dato:** Tirsdag den 19. maj 2026
**Tid:** kl. 15-16
**Sted:** Caféen på plejehjemmet Porsebakken, Nybøllevej 11A, Ledøje, 2765 Smørum.

Hvem kan du møde?

- Direktør for Cykling uden Alder, Ole Kassow
- En frivillig cykelpilot
- Medarbejdere fra Egedal Kommune, der fortæller om visionen for frivillighed på plejehjemmene.

**Tilmelding**Tilmeld dig på mail til amalie.reenberg@egekom.dk
Man er dog også velkommen uden tilmelding.

## Kontakt

### Sundhed og omsorg

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/)
