---
title: "Æblemarked på Skenkelsø Mølle – en dag med smag, hygge og historie"
description: "Lørdag den 4. oktober kl. 10-14 inviterer Egedal Arkiver og Museum til æblemarked på Skenkelsø Mølle. Her kan du presse dine egne æbler, høre om økologisk æbledyrkning, smage nye æbleretter – og opleve møllen, som den stod i 1800-tallet."
date: "2025-09-23"
created: "2025-09-23"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Æblemarked på Skenkelsø Mølle – en dag med smag, hygge og historie](https://egedalkommune.dk/nyheder/aeblemarked-paa-skenkelsoe-moelle-en-dag-med-smag-hygge-og-historie)

# Æblemarked på Skenkelsø Mølle – en dag med smag, hygge og historie

Lørdag den 4. oktober kl. 10-14 inviterer Egedal Arkiver og Museum til æblemarked på Skenkelsø Mølle. Her kan du presse dine egne æbler, høre om økologisk æbledyrkning, smage nye æbleretter – og opleve møllen, som den stod i 1800-tallet.

Fra kl. 10 til 13 kan alle tage deres egne æbler med og få dem forvandlet til friskpresset most – en lækker og bæredygtig måde at få glæde af havens frugt. Hele dagen kan du desuden smage på æblesuppe med ristede havregryn eller købe kaffe og kage med æbler i.

## Få viden om økologisk æbledyrkning

Kl. 10.30-12.30 kan du møde Signe Schrøder fra Bjerregården, som fortæller om økologisk æbledyrkning og deler erfaringer med de mange måder, æbler kan bruges på.

## Sjove aktiviteter for børn

Slip fantasien løs og lav en fugleuro af æbler til havens fugle, skab et edderkoppespind af garn – eller prøv at gætte æblesorterne.

## Oplev møllen og historien

Som altid kan man opleve den gamle mølle, der står autentisk, som da den blev bygget i 1800-tallet. Prøv selv at male dit eget mel eller havregryn, og træd indenfor i det hyggelige stuehus, indrettet som mølleren kunne have boet.

Det er også sidste chance for at se særudstillingen *“Besat og befriet”* om besættelsestiden i lokalområdet.

### Samarbejde bag arrangementet

Æblemarkedet arrangeres i samarbejde mellem Møllelaug og Ølstykke Historiske Forening.

## Kontakt

### Egedal Arkiver og Museum

Rådhustorvet 2

                                    3660

                                    Stenløse

arkiver-museum@egekom.dk

### Ring til os

[7259 7770](tel:7259%207770)
