Kommunal sygepleje
Du kan modtage kommunal sygepleje på flere forskellige måder i Egedal Kommune. Læs her om mulighederne, og om hvordan du bliver visiteret til kommunal sygepleje.
Visitation
Har du behov for kommunal sygepleje, skal du som udgangspunkt først henvises af egen læge, vagtlæge, special- eller hospitalslæge i forbindelse med en udskrivelse.
Sygepleje er gratis, du skal dog betale for medicin og f.eks. kompressions strømper såfremt de ikke kan bevilliges.
Hvis du selv eller dine pårørende er bekymret for din situation i forhold til selv at kunne klare personlig pleje og praktiske gøremål, skal visitationen kontaktes: tlf. nr. 7259 6000 på alle hverdage.
Oplever du problematikker omkring inkontinens henviser vi hertil: Inkontinens
Levering
Kommunal sygepleje ydes til borgere i alle aldre - hvad enten du bor fast i Egedal Kommune eller opholder dig midlertidigt. I Egedal kommune leveres kommunal sygepleje af sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter.
Kommunal sygepleje leveres via skærm, i Sygeplejeklinikken eller i sidste instans i dit hjem.
E-distrikt
Hvis det vurderes, at sygeplejen i dit tilfælde kan leveres over en skærm via e-distriktet, vil dette være tilbuddet. En medarbejder fra e-distriktet vil kontakte dig og aftale et besøg, hvor du modtager grundig introduktion i skærmen, som medarbejderen fra e-distriktet medbringer.
Læs mere her: Skærmbesøg
Sygeplejeklinikken
Hvis din sygepleje ikke kan leveres via skærm, f.eks. sårbehandling eller skift af kateter, skal sygeplejen leveres i Sygeplejeklinikken i Sundhedscenteret. Er du mobil, har en pårørende som kan køre dig, går til træning i Sundhedscenteret eller har mulighed for at benytte Flextrafik, vil du henvises til Sygeplejeklinikken. I Sygeplejeklinikken får du et fast mødetidspunkt.
Der er mange fordele ved at modtage sygepleje i Sygeplejeklinikken. Blandt andet friheden til at planlægge din dag, så du ikke behøver at bruge din dag på at vente derhjemme.
I Sygeplejeklinikken kan leveres kommunal sygepleje som f.eks.:
- Sårpleje
- Kompressionsbehandling
- Oplæring i dispensering af medicin
- Dispensering af medicin
- Medicinadministration f.eks. indsprøjtninger eller øje- og øredrypning
- Skift af kateter eller ernæringssonde
- Tømning og pleje af dræn
- Stomipleje og oplæring i stomipleje
- Antabusbehandling
- Måling af blodsukker, puls- og blodtryk
- Ernæringsterapi
- Sygeplejefaglig vejledning og undervisning.
Du skal selv huske at medbringe dine egne cremer, salver, medicin og doseringsæsker, samt individuelle sygeplejeartikler.
Sygeplejeklinikken i Sundhedscenteret er i øjeblikket bemandet af sygeplejersker, som glæder sig til at tage imod dig i de velindrettede klinikker.
Åbningstider i sygeplejeklinikken
Mandag-fredag kl. 7.00-15.00 eller efter aftale.
Du kan kontakte klinikken for tidsbestilling eller afbud - tlf. 7259 7570. Klinikken har telefontid mandag-fredag 7.00-15.00.
Hvis du er forhindret i at møde, beder vi dig give besked hurtigst muligt og gerne dagen før.
ASTE - Akut Sygepleje Team Egedal
ASTE yder hjælp til borgere i eget hjem med akut opstået sygdom i samarbejde med praktiserende læge, vagtlæge (1813) eller hospitalslæge. ASTE har til formål at forebygge indlæggelser og muliggøre behandling i eget hjem efter udskrivelse fra hospitalet, når dette er hensigtsmæssigt.
Som borger eller pårørende er det ikke muligt at kontakte ASTE direkte, men du kan opleve, at din læge beder ASTE om at tilse dig derhjemme.
Sygeplejeklinikken
Egedal Sundhedscenter
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke