Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Sundhed og omsorg Kørsel Handicapbil

Handicapbil

Hvis du har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har du mulighed for at søge om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil

Du kan få støtte i form at et rentefrit lån til en handicapbil, hvis du på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne:

  • ikke kan passe et arbejde
  • ikke kan gennemføre en uddannelse
  • ikke kan komme omkring i hverdagen uden brug af bil.

Det forudsætter dog, at du har et stort kørselsbehov, som du ikke kan få dækket af offentlig transport, individuel handicapkørsel fx Movia Flextrafik eller Movia Flextur, eller ved ganghjælpemidler, som fx kørestol eller el-scooter.

Sagsbehandling

Når vi har modtaget dit ansøgningsskema, får du tilsendt et oplysningsskema, som vi beder dig udfylde og returnere sammen med kopi af dit kørekort. Sagsbehandlingen består af:

  • indhentning af relevante oplysninger fra lægen, hospitaler m.m.
  • et hjemmebesøg af en ergoterapeut, der laver en gangtest sammen med dig
  • ergoterapeuten behandler din ansøgning og sender en afgørelse.

Hvis du er berettiget til støtte til køb af bil, skal du afprøve biler hos en forhandler med henblik på at finde den bedst egnede og billigste bil.

Yderligere information vedr. støtte til handicapbil

Støtten bliver givet som et rentefrit lån, hvoraf en beregnet andel kan være afdragsfri, mens den afdragspligtige del af lånet tilbagebetales over 8 år i 96 rater. Størrelsen af den del af lånet, der skal betales tilbage, afhænger af din personlige indkomst.

Støtten kan bl.a. omfatte nedenstående, afhængig af dit handicap:

  • Fritagelse for vægtafgift
  • Hel eller delvis fritagelse for afgift efter brændstofforbrug
  • Tilskud til kørekort og køreundervisning
  • Tilskud til særlig indretning af bil, fx automatgear eller lift
  • Reparation af særlig indretning.

Støtten omfatter ikke øvrige reparationer eller vedligeholdelse, brændstof eller forsikringer.

Hvornår du kan søge om udskiftning af din handicapbil afhænger af, hvornår du har fået den bevilliget:

  • Har du fået bevilliget handicapbil før 1. januar 2018, kan du søge om udskiftning, når bilen er 6 år gammel.
  • Har du fået bevilliget bil efter 1. januar 2018, kan du søge om udskiftning, når bilen er 8 år gammel.

Her finder du:

Kvalitetsstandard 2024

Sagsbehandlingsfrister

Kontakt

Sundhed og omsorg

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Åbningstider

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier