Skip til hoved indholdet

Specialundervisning for voksne

Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysisk og/eller psykisk handicap.

Ansøg med MitID Ansøg uden MitID

Hvad er specialundervisning for Voksne?

Specialundervisning er en planlagt tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en funktionsnedsættelse.

Målgruppen for Specialundervisning for voksne er personer over den undervisningspligtige alder, der har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning. Undervisningen tilbydes personer, hvor følgerne af en funktionsnedsættelse begrænser personen i forhold til daglige opgaver i privatlivet såvel som i samfundslivet, og hvor andre tilbud eller egen indsats ikke alene kan afhjælpe følgevirkningerne.

Specialundervisning for voksne indgår ofte i sammenhæng med andre indsatser, således at deltagerens samlede livssituation indgår i grundlaget for tilrettelæggelsen af tilbuddet om Specialundervisning.

Vær opmærksom på, at Danskundervisning for ordblinde ikke er omfattet af dette tilbud, men hører under FVU-Loven (Forberedende Voksenundervisning) på VUC.

Henvisning til Specialundervisning for voksne?

Du bedes udfylde ansøgningsskemaet via ovenstående link. Herefter behandles din ansøgning i forhold til at vurdere, om du er i målgruppen for en indsats efter Lov om Specialundervisning for voksne.

Husk at vedhæfte eventuelle relevante lægelige oplysninger med din ansøgning.

Befordring

I henhold til Lov om Specialundervisning for voksne dækker Egedal Kommune dine befordringsudgifter, når du har mere end 11 km. hver vej til og fra undervisningsstedet.

Den udgift der dækkes, svarer til udgiften med billigste offentlige transport mellem din bopæl og undervisningsstedet. Dette er også gældende ved kørsel i egen bil.

Hvis din tilstand udelukker, at du kan tage offentlige transportmidler og herunder ikke har anden mulighed for at transportere dig til undervisningsstedet, kan du få bevilget kørsel.

Relevante links

Kontakt

Sundhed og omsorg

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier