---
title: "Forebyggende hjemmebesøg - et tilbud med fokus på rådgivning og vejledning"
date: "2026-10-20"
created: "2025-06-24"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Seniorliv](https://egedalkommune.dk/mit-liv/seniorliv)

                [Forebyggende hjemmebesøg - et tilbud med fokus på rådgivning og vejledning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/seniorliv/forebyggende-hjemmebesoeg-et-tilbud-med-fokus-paa-raadgivning-og-vejledning)

# Forebyggende hjemmebesøg - et tilbud med fokus på rådgivning og vejledning

## **Forebyggende hjemmebesøg**

Vores tilbud om hjemmebesøg sendes direkte til dig som borger i Egedal Kommune.

Er du 65 år eller derover og for nyligt flyttet til kommunen modtager du et brev med tilbud om at besøge vores Seniorvejledning på Bibliotekerne.

Har du for nylig mistet din ægtefælle, tilbyder vi et hjemmebesøg hos dig, som er 65 år eller ældre.

**75, 80 eller 85 år**

Når du fylder 75 år, tilbyder vi et forebyggende hjemmebesøg - og igen når du fylder 80 år og 85 år. Herefter tilbyder et forebyggende hjemmebesøg hvert andet år.

Du er altid velkommen til at kontakte os ved behov for besøg i mellemliggende perioder.

Ved hjemmebesøget er der mulighed for at snakke om emner og tiltag, som er vigtige for dig, for at bevare et godt seniorliv.

Besøget er en fortrolig og uforpligtende samtale med en forebyggelsesvejleder, som er uddannet sygeplejerske.

Det er dig, der vurderer, om et besøg har relevans – brug evt. spørgsmålene herunder som inspiration:

- Er du glad og tilfreds med livet? Hvordan er dit sociale netværk?
- Føler du dig frisk og sund og har du mod på hverdagens udfordringer?
- Ved du, hvad du selv kan gøre for at holde dig rask?
- Har du gjort dig tanker om fremtiden, fx om din boligsituation?
- Er der nogle vaner du gerne vil ændre – i forhold til kost, motion, alkohol eller rygning?
- Påvirker problemer med fx syn, hørelse, bevægelse, fald, hukommelse og kronisk sygdom din hverdag?
- Kender du de forskellige foreningstilbud og de kommunale muligheder i dit nærområde?

Modtager du både personlig pleje og praktisk hjælp, eller bor du i plejebolig vil du ikke blive tilbudt et forebyggende hjemmebesøg.

Den forebyggelsesvejleder, der besøger dig, kan ikke bevilge ydelser som for eksempel praktisk hjælp / hjælpemidler, men kan henvise til den rette instans.

## Kontakt

### Forebyggerne

Dronning Dagmarsvej 200

                                3650 Ølstykke

### Ring til os

72596778

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/)
