Ny statsskov i Veksø
Byrådet og Naturstyrelsen har besluttet, at der skal rejses ny skov i Egedal Kommune, nærmere bestemt i Veksø.
Skovene skal rejses på to arealer i Veksø, som man kan se på kortet herover. Naturstyrelsen forventer at være klar til at plante i foråret 2026. Skoven kommer til at at bestå af hjemmehørende træer, der giver så lang blomstringssæson som muligt fra marts til juli. Der vil desuden være frugtbærende træer, så der er mad til skovens dyr.
Du kan finde et udkast til de to skovrejsningsprojekter i præsentationen "Bynær skovrejsning i Egedal Kommune" øverst på siden.
Skovrejsningsråd
Til rådgivning af Naturstyrelsen er der nedsat et skovrejsningsråd bestående af 13 medlemmer. Rådet skal bl.a. bidrage med lokal viden om f.eks. særlige dyr og planter, ønsker til stier, landskabelige hensyn m.m.
Rådet består af følgende medlemmer:
| Navn | Beskrivelse/forening |
|---|---|
| Karen A. Forsting | Formand for Veksø borgerlaug, tovholder i borgerlaugets arbejdsgruppe med fokus på biodiversitet og natur. |
| Finn Lustrup | Medlem af Veksø Borgerlaug og af arbejdsgruppen med fokus på biodiversitet og natur. |
| Julie Theander | Medlem af Veksø Borgerlaug, skovuddannet og spejderleder. |
| Bjarne Skule | Biolog med særlig interesse for insekter, fremme af hjemmehørende planter og træer i natur- og skovrejsningsprojekter. Medlem af borgerlaugets arbejdsgruppe med fokus på biodiversitet og natur. |
| Jesper Bundgaard | Repræsentant for Veksøs Grønne Nabofællesskaber. Medlem af borgerlaugets arbejdsgruppe med fokus på biodiversitet og natur. Kandidat i landsskabsarkitektur. |
| Jacob A. Sterling | Botaniker. Arbejder professionelt med naturgenopretning og bæredygtig skovdrift. |
| Rikke Ulslev Degn | Nabo til projektområde 2. Mangeårig Veksø-borger og kæmpe natur- og friluftsmenneske med indgående kendskab til og erfaringer med naturen omkring Veksø. Har også kendskab til de trafikale forhold omkring Veksø. |
| Tue Møller Jensen | Indfødt Veksø-borger og livslang interesse i naturen rundt om Veksø. Har fx plantet skov og bidraget til mange naturprojekter i og ved Veksø. |
| Anne Smaakjær | Har fået godkendt et borgerprojekt af Egedal Kommunes om etablering af en hundeskov i Veksø. Ønsker at en del af skoven(e) kan blive til hundeskov. |
| Hanne Brodersen | Nabo til projektområde 1 |
| Leif Tomasson | Repræsentant for Friluftsrådet og medlem af Grønt Råd i Egedal Kommune |
| Hatla Johnsen | Nabo til projektområde 1. Medlem af Nordsjællands Landboforening (NOLA). Har erfaring med skovplantning, jorddyrkning, lokale arter og udvikling af biodiversitet i området. Har ydermere jagt- og rideinteresser i området. |
| Lisbet Ogstrup | Bestyrelsesmedlem i DN Egedal |
Skovrejsningsrådet mødtes første gang den 19. juni 2025, og du kan se et referat fra mødet her:
Referat: Skovrejsningsråd Veksø, 19. juni 2025
Åbent borgermøde 8. november
Naturstyrelsen præsenterede de foreløbige planer for skovene i Veksø på et borgermøde i november 2024.
Kontakt
By, teknik og miljø
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke
Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.