Naturpark Mølleåen
Naturpark Mølleåen er et sammenhængende område på 50 km2, der ligger i øvre Mølleådals smukke istidslandskab. Den strækker sig fra Farum Sø i øst til Jørlunde i vest og fra Ganløse i syd til Lynge i nord.
Buresø vestlig ende. Foto: Sarah Green.
Naturparken Mølleåen byder på en unik natur med tunneldale og varierede områder som moser, enge, søer og vandløb. Rig flora, herunder orkideer, lyser op om foråret. Kulturarven omfatter fortidsminder fra stenalderen til middelalderen, der forbinder mennesker og historie. Parken har veludviklede stier og faciliteter, ideelle for vandrere, cyklister og løbere, samt muligheder for leg, læring og ro for både store og små. Så der er mange muligheder for at komme ud og opleve Naturpark Mølleåen.
Hvis du vil vide mere
- Naturpark Mølleåen er certificeret under Danske Naturparker, der er et kvalitetsstempel administreret af Friluftsrådet, for større sammenhængende naturområder.
- Naturpark Mølleåen er etableret som et samarbejde mellem kommunerne Egedal, Furesø, Allerød, Frederikssund og Naturstyrelsen Hovedstaden. I samarbejdet indgår også lokale foreninger, herunder foreningen Naturpark Mølleåens Venner.
- Naturpark Mølleåen blev certificeret naturpark første gang i slutningen af 2016, og blev gencertificeret i januar 2022. Genmærkningen gælder frem til ultimo 2026.
Naturpark Mølleåen har sin egen hjemmeside, hvor du kan f.eks. finde en turguide til 17 vandre- og cykelture rundt omkring i parken:
- Få ideer til vandreture i naturparkens digitale turguide her
- Læs Naturpark Mølleåens naturparkplan for 2022-2026 her
Kontakt
Klima, natur og miljø
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke
Skriv til os
Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.