Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Oplev Egedal Kunst i Egedal Kunst til sundhed, leg og bevægelse Fitnessskulpturer i Ganløse af Wagner & Brynjolf

Fitnessskulpturer i Ganløse af Wagner & Brynjolf

I Ganløse har du muligheden for at få sved på panden og en kunstnerisk oplevelse på samme tid. Mellem Ganløse Skole og ud langs Ravnholmvej vil borgere og gæster i alle aldre kunne drage ud i naturen og besøge de fem fitnessskulpturer, Hr. & Fr. Danmark, som inviterer dig til bevægelse. I den smukke nordlige del af Egedal Kommune harmonerer kunst og motion i naturen.

Ved skolestien (Ravnholmsvej) mellem Ganløse og Slagslunde bliver du mødt af fem håndskårede træskulpturer, der er udformet i egetræ. Skulpturerne står langs en natursti med et smukt istidslandskab og et rigt fugleliv. De to kunstnere Henrik Dyreborg Wagner og Søren Brynjolf har med fitnessskulpturerne lavet et legende skulpturelt bidrag, hvor sundhed og kunst mødes. Her kan alle være med i fælles bevægelse: Om det er din første armhævning eller et hop over bom, så er de kunstneriske skulpturer skabt til bevægelse. Du kan udfordre dig selv gradvist enten i løb eller gang, enkeltvist eller i vilkårlig rækkefølge.

 

De fem skulpturer er opført med midler fra Egedal Kommunes Kunstråd. Skulpturerne realiserer flere af kunstrategiens temaer, idet de både er eksempler på kunst i natur, landskab og åbne rum og kunst til sundhed, leg og bevægelse. 

Skulpturerne forestiller parret Hr. & Fr. Danmark, som ved hjælp af motorsav er udformet af træ. 

Søren Brynjolf skriver her om parret: 

"Hr. & Fr. Danmark står for søndags kaffetår
Og stramme løbelår
Gennemsnits statistik
Og den nye løbeteknik
De udarbejder skemaer på arbejde og skemaer til interval træning.
Fritid og arbejdsliv skal balanceres. Så når computeren har suget energi skal kroppen fornyes i naturen."

Digtet er skrevet af Søren Brynjolf. Måske kan du genkende dig selv i scenariet?

Fitnessskulptur #1 af Wagner & Brynjolf

  • Balancebom - Er placeret ved p-pladsen ved Ganløse Skole på Vestergade 5, 3660 Ganløse, Stenløse.

Fitnessskulptur #2 af Wagner & Brynjolf

  • Bænk til maveøvelser - er placeret ved vendepladsen på Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

Fitnessskulptur #3 af Wagner & Brynjolf

  • Stubbe til step - er placeret langs Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

Fitnessskulptur #4 af Wagner & Brynjolf

  • Lav bom til øvelser - er placeret på Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

Fitnessskulptur #5 af Wagner & Brynjolf

  • Høj bom til øvelser - er placeret på Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

 

Kontakt

Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Telefonisk træffetid

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier