---
title: "Fitnessskulpturer i Ganløse af Wagner & Brynjolf"
description: "Puls og sind stimuleres når man giver sig i kast med træningen på Ganløses fem fitnessskulpturer langs skolestien. Skulpturerne er udskåret i egetræ."
date: "2024-11-04"
created: "2023-12-04"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Oplev Egedal](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal)

                    [Kunst i Egedal](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal/kunst-i-egedal)

                    [Kunst i natur, landskab og åbne rum](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal/kunst-i-egedal/kunst-i-natur-landskab-og-aabne-rum)

                [Fitnessskulpturer i Ganløse af Wagner & Brynjolf](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal/kunst-i-egedal/kunst-i-natur-landskab-og-aabne-rum/fitnessskulpturer-i-ganloese-af-wagner-brynjolf)

# Fitnessskulpturer i Ganløse af Wagner & Brynjolf

I Ganløse har du muligheden for at få sved på panden og en kunstnerisk oplevelse på samme tid. Mellem Ganløse Skole og ud langs Ravnholmvej vil borgere og gæster i alle aldre kunne drage ud i naturen og besøge de fem fitnessskulpturer, Hr. & Fr. Danmark, som inviterer dig til bevægelse. I den smukke nordlige del af Egedal Kommune harmonerer kunst og motion i naturen.

                            [Se video med træningsøvelser her](https://youtube.com/playlist?list=PLvA-eXwPqYJdeHeQijZc5y3MIL1gDvKMM)

                            [Se kort over rute Ganløse - skolestien](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/1480cd8a-87d7-46c8-abf2-16abb7322e22)

## Om værkerne

###

                                    Træskulpturer i istidslandskabet

Ved skolestien (Ravnholmsvej) mellem Ganløse og Slagslunde bliver du mødt af fem håndskårede træskulpturer, der er udformet i egetræ. Skulpturerne står langs en natursti med et smukt istidslandskab og et rigt fugleliv. De to kunstnere Henrik Dyreborg Wagner og Søren Brynjolf har med fitnessskulpturerne lavet et legende skulpturelt bidrag, hvor sundhed og kunst mødes. Her kan alle være med i fælles bevægelse: Om det er din første armhævning eller et hop over bom, så er de kunstneriske skulpturer skabt til bevægelse. Du kan udfordre dig selv gradvist enten i løb eller gang, enkeltvist eller i vilkårlig rækkefølge.

###

###

                                    Skulpturer realiserer kunststrategien

De fem skulpturer er opført med midler fra Egedal Kommunes Kunstråd. Skulpturerne realiserer flere af kunstrategiens temaer, idet de både er eksempler på kunst i natur, landskab og åbne rum og kunst til sundhed, leg og bevægelse.

Skulpturerne forestiller parret Hr. & Fr. Danmark, som ved hjælp af motorsav er udformet af træ.

Søren Brynjolf skriver her om parret:

"Hr. & Fr. Danmark står for søndags kaffetår
Og stramme løbelår
Gennemsnits statistik
Og den nye løbeteknik
De udarbejder skemaer på arbejde og skemaer til interval træning.
Fritid og arbejdsliv skal balanceres. Så når computeren har suget energi skal kroppen fornyes i naturen."

Digtet er skrevet af Søren Brynjolf. Måske kan du genkende dig selv i scenariet?

###

                                    De fem fitnessskulpturer

#### Fitnessskulptur #1 af Wagner & Brynjolf

- Balancebom - Er placeret ved p-pladsen ved Ganløse Skole på Vestergade 5, 3660 Ganløse, Stenløse.

#### Fitnessskulptur #2 af Wagner & Brynjolf

- Bænk til maveøvelser - er placeret ved vendepladsen på Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

#### Fitnessskulptur #3 af Wagner & Brynjolf

- Stubbe til step - er placeret langs Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

#### Fitnessskulptur #4 af Wagner & Brynjolf

- Lav bom til øvelser - er placeret på Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

#### Fitnessskulptur #5 af Wagner & Brynjolf

- Høj bom til øvelser - er placeret på Ravnholmsvej, Ganløse, 3660 Stenløse.

[Kort over Kunst i Egedal](https://infokort.egedalkommune.dk/minimaps/kunstvaerker.html)

                            [Kunstrådet i Egedal](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/f62855f2-fec6-4604-ab0d-d1404ac30aa5)

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
