Å Vil Liv
Kunstprojektet Å Vil Liv gav i september 2022 168 elever og lærere en naturligfaglig og kunstnerisk tilgang til Mølleåens økosystem, da de gennem performancevandringer og workshops fik Egedals natur helt ind under huden.
Performancegruppen Seidlers Sensorium har udviklet projektet, der i september 2022 lod 168 elever fra kommunens 6. klasser fordybe sig i kunst og natur med skiftevis biologens og en kunstners blik: - Det er en unik chance for at blive en del af og danne relation til landskabet. Hvor biologien møder scene- og billedkunstens intuitive undersøgelse af å-løb. Å Vil Liv er en sanselig publikumsinddragende performance-vandring, naturforløb og huskunstner-performance-workshop i å og skov om udretning og genslyngning af å-løb. Vi kredser om udvikling fra barn til ung og voksen – om at turde træffe egne valg, at vælge den lige eller snoede livsvej. Vi glæder os til at undersøge Egedals åløb med 6. klasserne, siger Marika Seidler. Hver af de 6 klasser er gennem et intensivt forløb på fem dage, hvor eleverne hjælpes til at omdanne deres naturligfaglige viden til kunstnerisk udtryk.
Eleverne fik nye læringsoplevelser via performancevandringer, naturforløb og huskunstnerworkshops med performerne fra Seidlers Sensorium.
Borgmester Vicky Holst Rasmussen har også fulgt udviklingen af projektet med stor interesse og glæder sig over, at også Statens Kunstfond kunne se de gode tanker med projektet: - Vi har i Egedal Kommune et stort fokus på at bruge naturen i vores hverdag, og det at dyrke kulturen og naturen i det nære fællesskab er grundlæggende værdier for os, fordi vi tror på det og ser, at det virker. I Egedal har vi fokus på at bruge naturen i hverdagen og dyrke kultur i fællesskab. Derfor er det rigtig godt, at så mange elever i 6. klasse nu får mulighed for at opleve den smukke natur ved Mølleåen på en anderledes måde. Og så er det et super spændende kunstprojekt, som også kan give eleverne en stor oplevelse.
Der er også stor glæde at spore hos Charlotte Haagendrup, Formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget, Byråd: - Læring, fællesskaber og udvikling går hånd i hånd her, og lige netop dette projekt gives lærerne også en mulighed for dels at få ny inspiration, men også at opleve ’deres’ børn på en ny spillebane, som måske kan give alle nye syn på hinanden og åbne for nye perspektiver.
Det er et tæt samarbejde mellem Egedal Kommunes skoler, naturvejleder og Kultur & Fritid, der har resulteret i en bevilling af støttekroner fra Statens Kunstfond til et kunstprojekt skabt til Egedal Kommune af Seidlers Sensorium.
Kontakt
Kultur og Fritid
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke