---
title: "Den Kromatiske Passage af Jakob Kvist"
description: "I december 2021 indviede vi det kunstneriske lys i to tunneller i Ølstykke Idrætsområde. Værket er skabt af Jakob Kvist."
date: "2024-10-25"
created: "2023-12-04"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Oplev Egedal](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal)

                    [Kunst i Egedal](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal/kunst-i-egedal)

                    [Kunst i byudvikling](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal/kunst-i-egedal/kunst-i-byudvikling)

                [Den Kromatiske Passage af Jakob Kvist](https://egedalkommune.dk/mit-liv/oplev-egedal/kunst-i-egedal/kunst-i-byudvikling/den-kromatiske-passage-af-jakob-kvist)

# Den Kromatiske Passage af Jakob Kvist

I slutningen af 2021 etableredes det storstilede kunstprojekt Den Kromatiske Passage i form af lyskunst på vægge og lofter i to tunneller i Ølstykke Idrætsområde. Lyskunstværket binder både i dagslys og om aftenen de eksisterende institutioner på ruten tættere sammen.

## Om kunstværket

###

                                    Den Kromatiske Passage lyser din tur op

Lyskunstværket udgør to dele - nemlig udsmykning af to tunneller nær Ølstykke Svømmehal og Ølstykke Hallen. Værket skal dag og nat give dig nemmere ved at finde vej fra A til B, skabe tryghed og orientere dig mellem stierne, samt forvandle de skumle stier i idrætsområder til en flot og interessant tur, og binde de eksisterende institutioner tættere sammen.

![Foto af lyskunstværk i tunnel med cirkulære lamper med grønt og hvidt lys og lys i tunnelloftet i grønne og gule nuancer. På vejbroen ovenover står en mand, kunstneren Jakob Kvist, med tusmørkehimlen som baggrund](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/971f91b0-93fd-49fc-5b77-08db919d58fe?width=800)

Kunstnerisk lys i tunnel ved Ølstykke Svømmehal af Jakob Kvist. Foto: Kim Matthäi Leland.

###

                                    Lyskunst med borgernes mening i sig

Den Kromatiske Passage er skabt til Ølstykke Idrætsområde som resultat af borgerinddragelsen i forbindelse med udviklingen af Ølstykke Helhedsplan og kommunens nye kunststrategi fra 2020, hvor borgerne i Ølstykke ønskede mere lys og tryghed. Den 7. oktober 2021 afholdtes lysworkshop, hvor Jakob Kvist var i dialog med borgerne, omkring lysets farvetoner i de to tunneller. Og det var godt at borgerne kom! For kunstneren ændrede på baggrund af borgernes input, farverne fra blå og gul til grøn og pink!

###

                                    Den store vision om Den Kromatiske Passage

Den store vision er, at Den Kromatiske Passage vil strække sig over 750 meter sti og 3 tunneller og binde seks kultur - og fritidsinstitutioner sammen i Ølstykke. Såfremt det er muligt at realisere i fuld skala, bliver Den Kromatiske Passage en 750 m lang lysskulptur, som består af kunstnerisk lyssætning af tre tunneller og 750 meter sti, der erstatter den nuværende belysning på en stistrækning for gående og cyklende i Ølstykke idrætsområde. Du kan [se skitseprojektet i sin helhed her.](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/d9f4380c-b406-416b-dcde-08db76eb47aa)

I 2021 blev første fase af projektet realiseret med midler fra Egedal Kommune, i form af kunstnerisk lys i to tunneller.

Trods en storstilet fundraising-indsats i 2021/22 lykkedes det ikke at realisere økonomien til den store vision. [Læs mere om Egedal Kommunes Kunstråds arbejde med dette og andre projekter her](https://dagsordener.egedalkommune.dk/# "Læs mere om Egedal Kommunes Kunstråds arbejde med dette og andre projekter her ")

###

                                    Kunstneren Jakob Kvist

Lyskunstner Jakob Kvist står bag lyskunstværket Den Kromatiske Passage. Jakob Kvist er en internationalt anerkendt og prisvindende lyskunstner, som arbejder med midlertidige og permanente værker i spændingsfeltet mellem kunst, design, arkitektur og musik. Blandt var Jakob Kvist kunstneren bag den lysende sfære, Dichroic Sphere, der stod på Ølstykke Torv i vinteren 2020, og som er blevet vartegn for Copenhagen Light Festival.

[Kort over Kunst i Egedal](https://infokort.egedalkommune.dk/minimaps/kunstvaerker.html)

                            [Kunstrådet i Egedal](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/f62855f2-fec6-4604-ab0d-d1404ac30aa5)

## Presse

- [SN, 6.12.21: Kunsten lyser op i mørket](https://www.sn.dk/egedal-kommune/kunsten-lyser-i-vintermoerket/ "SN, 6.12.21: Kunsten lyser op i mørket")
- [SN, 28.5.21: Grønt lys til stort lysprojekt](https://www.sn.dk/egedal-kommune/groent-lys-til-stort-lys-projekt/ "SN, 28.5.21: Grønt lys til stort lysprojekt")
- [SN, 17.5.2021: 750 meter lang lysskulptur](https://www.sn.dk/egedal-kommune/750-meter-lang-lysskulptur-er-paa-vej/ "SN, 17. maj 2021: 750 meter lang lysskulptur")
- [SN, 5.1.21: 50.000 til skitser af mere lyskunst](https://www.sn.dk/egedal-kommune/50-000-til-skitser-af-mere-lyskunst/ "SN, 5.1.21: 50.000 til skitser af mere lyskunst")

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
