Personer med en sindslidelse
Hvis du har en sindslidelse, kan du få hjælp og støtte til at klare hverdagen.
Hvis du har en sindslidelse, kan Egedal Kommune tilbyde støtte, hvor målet er, at du bliver i stand til at leve et, for dig, tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, en sindslidelse kan medføre.
Hvilken hjælp kan jeg få?
Egedal kommune har flere specifikke tilbud til borgere med en sindslidelse, blandt andet:
- Socialsupporten & Værestedet Café Toften
- Botilbud
- Støtte- og kontaktperson
Læs om de 3 tilbud her:
Socialsupporten & Værestedet Café Toften
Hvis du er over 18 år og oplever fysisk, psykiske og/eller sociale udfordringer, har du mulighed for at henvende dig i Socialsupporten & Værestedet Café Toften. Du kan henvende dig ved at møde fysisk op eller på telefonen og få hjælp til at komme videre. Du behøver ikke have en aftale på forhånd eller være visiteret.
I Socialsupporten & Værestedet Café Toften tilbyder vi råd- og vejledning, gruppeforløb, et åbent værested og støtte til dig, der har udfordringer, som påvirker dig i din hverdag. I det åbne værested har du mulighed for at deltage i sociale fællesskaber og deltage i aktiviteter sammen med andre borgere. Der er også mulighed for at deltage i gruppeforløb såsom Brobyggergruppen, Angstgruppen, Motionsgruppen, Autismegruppen m.m.
Personlig henvendelse i åben rådgivning- og vejledning:
Mandag – onsdag kl. 11.00 – 14.00
Torsdag kl. 12.00 – 17.00
Fredag kl. 10.00 – 12.00
Telefonisk henvendelse:
Mandag – onsdag kl. 11.00 – 14.00
Torsdag kl. 12.00 – 17.00
Fredag kl. 10.00 – 12.00
Værestedet Café Toftens åbningstider:
Mandag kl. 10.00 – 15.00
Tirsdag - onsdag lukket
Torsdag kl. 12.00 - 17.00
Fredag lukket
Kontaktoplysninger:
Telefon: 72599700
Mail: socialsupporten@egekom.dk
Adresse: Tofteparken 28, 3650 Ølstykke
Botilbud
I Egedal Kommune har vi tre botilbud til personer med en sindslidelse:
- Bakkehuset
- Skovbo
- Dambo
Støtte- og kontaktperson
Vi kan tilbyde støtte- og kontaktpersoner, der opbygger kontakt til personer med en sindslidelse - og altid med udgangspunkt i personens egne ønsker, behov og præmisser. Hjælpen kan fx bestå af:
- Opsøgende, kontaktskabende og brobyggende indsatser
- Støtte-kontaktperson
- Støtte i eget hjem
Akut hjælp til personer med sindslidelse
Hvis du har behov for akut hjælp i forbindelse med en sindslidelse, kan du kontakte:
-
Psykiatrisk Skadestue Ballerup
Telefon 3864 5000 (omstilling via Herlev Hospital) - Den Psykiatriske Udrykningstjeneste
Udrykningstjenesten er et supplement til den psykiatriske skadestue, når skadestuen ikke kan benyttes på grund af personens tilstand. For at få kontakt til udrykningstjenesten skal man ringe til vagtlægen, der bedømmer, hvad der videre skal ske.
Ring til vagtlægen på telefon 7013 0041.
Kontakt
Social og handicap
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke